Når potentielle elbilskøbere skal vide noget om bilernes forbrug af elektricitet, kan de læne sig op af WLTP-tallene. Men de er, i bedste fald, vejledende. Kørestil, vejr, stigninger, hastighed og mange andre faktorer spiller ind på det faktiske forbrug.
Den tyske organisation ADAC har i flere omgange testet både forbrug og rækkevidde på populære elbiler. Selv om testene laves på forskellige tidspunkter, er testmetoderne standardiserede, og tallene kan derfor sammenlignes med hinanden, siger ADAC.
I den seneste runde af tests skiller Hyundai sig positivt ud. Med sit faktiske forbrug på 15,5 kWh pr. 100 kilometer har Hyundai Ioniq 6 simpelthen det laveste forbrug, ADAC hidtil har registreret. Lavere end Tesla Model 3, der normalt trækkes frem som det gode eksempel på en bil med et lavt forbrug.
Faktisk er der Hyundai-logo på de to mest energi-sparsommelige elbiler. Hyundai Kona Electric indtager nemlig andenpladsen, med et forbrug på 16,7 kWh/100 km. Tesla Model 3 indtager tredjepladsen med et forbrug på 16,8 kWh/100 km.
I den tunge ende finder vi biler som Mercedes, Audi og Volvo, der alle har et forbrug på mere end 25 kWh pr. 100 kilometer. Faktisk er Mercedes EQS målt til et faktiske forbrug på hele 30,9 kWh. Altså næsten dobbelt så højt som på Hyundai Ioniq 6.
Til både Audi og Volvos forsvar skal det siges, at de testede modeller er af ældre dato. Og altså ikke er de nuværende udgaver, der har fået forbedret drivlinje.
Bemærk, at der fire siders data i tabellen. Det er også muligt at søge på producent eller model.