Den populære amerikanske Youtuber Marques Keith Brownlee, bedre kendt som MKBHD, har med brugernees hjælp kåret årets bedste mobilkamera. 16 telefoner deltog i testen, der foregik som en blindtest – og uden yderligere omsvøb: Vinderen blev Google Pixel 6A.
Mere end 600.000 personer afgav mere end 20 millioner stemmer, så her er virkelig tale om en imponerende test. Telefonerne blev bedømt i tre kategorier, standard (peg-og-skyd), low-light og portræt. Herefter blev pointene lagt sammen for at finde vinderen.
Stemmerne skulle gives alene på billedkvaliteten – brugerne fik ikke oplyst hvilke modeller, der havde taget de enkelte billeder.
Som det ses på listen nedenfor klarer Googles Pixel-telefoner sig virkelig godt. Mens Pixel 6A vandt, indtog Pixel 7 Pro andenpladsen.
Google Pixel 6A. Google Pixel 7 Pro (læs anmeldelse ). Asus Zenfone 9. Oppo Find X5 Pro. Samsung Galaxy S22 Ultra (læs anmeldelse ). Realme 10 Pro+. Apple iPhone 14 Pro (læs anmeldelse ). Huawei Mate 50 Pro. Asus ROG Phone 6. Vivo X80 Pro+. Xiaomi S12 Ultra. OnePlus 10 Pro (læs anmeldelse ). Apple iPhone SE (3rd Gen) (læs anmeldelse ). Nothing Phone (1). Motorola Edge 30 Ultra (læs anmeldelse ). Sony Xperia 1 IV (læs anmeldelse ). De bedste i de tre kategorier Selv om Pixel 6A generelt har det bedste mobilkamera, vandt den ikke i en eneste af de tre kategorier. Den fik andenpladser i low-light og portræt, samt en tredjeplads i peg-og-skyd.
De bedste telefoner i hver kategori er:
Standard (peg-og-skyd): Oppo Find X5 Pro. Low-light: Vivo X80 Pro+. Portræt: Google Pixel 7 Pro. Apples populære iPhone 14 Pro klarede sig temmelig middelmådigt. Den fik en samlet syvendeplads. I kategorierne scorede den bedst i portræt (femteplads) og ringest i low-light (tiendeplads). I peg-og-skyd-kategorien kom den ind som nummer seks.
De mobilkameraer, der fik færrest samlede point var Sony Xperia I IV, Motorola Edge 30 Ultra og Nothing Phone (1).
Pixel 6A vandt i øvrigt også “votes per dollar”-prisen. Altså flest stemmer i forhold til prisen. Telefonen kan købes for 3.699 kroner.
Hele testen med yderligere forklaringer kan ses i denne video fra MKBHD: