ElbilerTophistorie

Her er alle detaljer om Citroën ë-C4

Citroën har, som de lovede i midten af juni, afsløret alle detaljerne om den nye elektriske ë-C4. Nu mangler vi bare en dansk pris på bilen.

I midten af juni gav Citroën et smugkig på den kommende elektriske ë-C4; en crossover med højere karosseri der skal tiltrække kunder, der “værdsætter komfort og bekvemmelighed”. Nu har franskmændende sluppet alle detaljer om bilen – dog mangler der stadig en dansk pris.

Designet på bilen er helt nyt, men under skallen er meget hentet fra andre modeller, baseret på den såkaldte CMP-platform fra Peugeot/Citroën. I kabinen er der både 10-tommer skærm til infotainment-systemet og head-up display – og der er også en app til mobilen, så eksempelvis opladning kan følges på afstand.

 

Den nye C4 leveres med både benzin- og dieselmotor, men den helt igennem elektriske model er forhjulstrukken og har en 136 hestekræfters elektrisk motor med et moment på 260 Nm. Bilen kan accelerere fra 0-100 km/t på 9,7 sekunder og har en tophastighed på 150 km/t.

Batteripakken er på 50 kWh og giver en rækkevidde på op til 350 kilometer ifølge WLTP. Mere interessant er opladningen: Hjemme i garagen kan Citroën ë-C4 oplades med op til 11 kW, mens hurtigladning kan klares med op til 100 kW. Dermed skulle batteriet kunne oplades fra 0-80 procent på omkring en halv time.

 

Bilen har tre køreindstillinger, nemlig Eco, Normal eller Sport. Der har også en såkaldte Brake-indstilling, hvor der fyldes energi på batteriet, når speederen slippes og bilen automatisk bremser.

Citroën ë-C4 har hele tyve forskellige Advanced Driver Assistance Systems, ADAS, der skal hjælpe føreren under kørsel, deriblandt udvidet genkendelse af trafikskilte og advarsel, hvis man skifter vejbane.

Nu med iPad …

Interessant er også den nye Smart Pad Support Citroën™, der ifølge pressemeddelelsen er en speciel holder til tablets. Holderen kan gemmes væk i instrumentpanelet, men fremme kan den fastmontere enten Apple iPad Air 2 eller Samsung Tab A 10,5″. Der kommer også en universal adapter, der passer til andre tablets.

 

Desværre mangler der stadig to væsentlige informationer: Hvornår bilen kan beses hos forhandlerne og hvad prisen bliver. Citroën har lavet denne video, der viser bilen i al sin vælde:

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.