TeknologiTophistorie

Her er bilerne, der understøtter Apple Car Key

Trods stort potentiale er listen med biler, der understøtter Apple Car Key, forholdsvis kort. Du kan se dem alle her.

Der var store forventninger, da Apple lancerede sin Car Key teknlogi under WWDC tilbage i 2020. Med Car Key kan chaufføren bytte den fysiske bilnøgle ud med en iPhone. Via NFC-teknologi kan telefonen bruges til at låse bilen op – og indenfor kan bilen starte uden brug af nøgle, hvis bare telefonen er i lommen. 

Selv hvis iPhone skulle løbe tør for strøm vil Apple Car Key stadig fungere i op til fem timer via et reserveret strømlager.

 

Udbredelsen af teknologien er dog gået umanerlig langsomt. BMW var hurtige til at hoppe på. Siden kom også Hyundai og Kia, men ingen af de helt store er endnu med på legen.

Websitet 9to5mac har samlet en fin liste over samtlige de bilmærker og -modeller, der understøtter Apple Car Key. Den har vi lånt her – klik på producenten for at se de enkelte modeller.

 

BMW
  • 2021 – 2024 1 Series
  • 2021 – 2024 2 Series
  • 2021 – 2024 3 Series
  • 2021 – 2024 4 Series
  • 2021 – 2024 5 Series
  • 2021 – 2024 6 Series
  • 2021 – 2024 8 Series
  • 2021 – 2024 X5
  • 2021 – 2024 X6
  • 2021 – 2024 X7
  • 2021 – 2024 X5 M
  • 2021 – 2024 X6 M
  • 2021 – 2024 Z4
  • 2022 – 2024 i4
  • 2022 – 2024 iX
  • 2022 – 2024 iX1
  • 2022 – 2023 iX3
  • 2023 i3
  • 2023 i7
  • 2024 i5
BYD
  • 2022 – 2023 HAN
Genesis
  • 2023 GV60
  • 2023 G90
Hyundai
  • 2023 Palisade
  • 2023 IONIQ 6
  • 2024 Kona EV
  • 2024 Santa Fe
Kia
  • 2023 Telluride
  • 2023 Niro
  • 2024 Seltos
  • 2024 EV9
Lotus
  • Emeya EV
Mercedes-Benz
  • 2024 E-klassen
Rivian
  • R1T (second-generation) 
  • R1S (second-generation)

Fungerer også med Apple Watch

Med Car Key kan iPhone-ejere tilføje en digital bilnøgle til Wallet app’en. Mens specifikke implementeringer varierer afhængigt af bilproducenten, er der et par forskellige måder, Apples bilnøglefunktion kan bruges på:

  • Passiv adgang: Når du nærmer dig bilen med din iPhone, låses bilen op. Når du går væk fra bilen låses den automatisk. Kan også bruges til at starte bilen, når iPhone er tæt på tændingen.
  • Nærhed: Lås, lås op og start bilen ved at holde din enhed tæt på dørhåndtaget eller nøglelæseren.
  • Fjernt: Du kan bruge din enhed til at fjernlåse og låse din bil op og bruge andre funktioner.

Apple Car Key fungerer også med Apple Watch.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.