GadgetsTophistorie

Her er Danmarks dyreste smartphone

Med en prislap på tæt ved 19.000 kroner er Sony Xperia Pro placeret på øverste hylde som Danmarks p.t. dyreste smartphone.

Det har aldrig været billigt at have kameraer som hobby – og vil man være helt med på noderne, skal der hæves 18.990 kroner fra opsparingen. Det er nemlig prisen for Danmarks p.t. dyreste smartphone, Sony Xperia Pro, der er skabt som et hjælpemiddel til netop fotografer. Telefonen har HDMI-indgang og 5G-forbindelse, der giver video- og fotografer mulighed for at “arbejde hurtigere og endnu mere effektivt”.

Som den første smartphone med HDMI-indgang, er det muligt at tilslutte enheden til et Sony Alpha-kamera – eller et andet kamera med HDMI-indgang – for at aktivere et 5G-datalink, der gør det muligt at livestreame video. Ved hjælp af tredjepartsapplikationer til livestreaming, kan Xperia Pro streame videoindhold direkte fra et kamera, der er tilsluttet en HDMI-indgang til en RTMP-server – eller direkte til sociale medieplatforme.

 

HDMI-indgangen kan også omdanne Sony Xperia Pro til en 6,5-tommer 4K OLED-skærm gennem funktionen External Monitor, der både indeholder en skærmlås-funktion, muligheden for at justere skærmens lysstyrke, zoomfunktioner, justerbare gitterlinjer og meget mere.

Sony Xperia Pro
Xperia Pro streame videoindhold direkte fra et kamera, der er tilsluttet en HDMI-indgang.

Xperia Pro har samme billedteknologi som Xperia 1 II . Telefonen er udviklet i samarbejde med kameraingeniørerne bag Sonys Alpha-kameraer og kommer derfor med teknologier såsom Real-time AF (autofokus) til både mennesker og dyr. Den kommer også med en brugerflade, der giver adgang til forskellige manuelle kontroller, serieoptagelse med 20 billeder i sekundet (20 fps) med mulighed for AF/AE-beregninger 60 gange i sekundet samt RAW-support.

 

Sony har også trukket på ekspertisen fra Sonys Digital Cinema Camera-ingeniører, så telefonen er udrustet med en række værktøjer, der skal være med til at forbedre filmproduktionen. Brugere kan udfolde deres kreativitet ved hjælp af de præinstallerede farvestyringsindstillinger til udseende, filmoptagelse i 21:9-format, 4K HDR i 24p, 30p, 60p og 230 fps slowmotion samt et intelligent vindfilter. Skærmen er i 21:9 CinemaWide-billedformat og understøtter BT.2020-farvespektret (HDR).

Kameraernes optikker kommer fra Zeiss og er kalibreret specifikt til Xperia. Det tredobbelte objektiv har både 16mm ultravidvinkel, 24mm vidvinkel samt 70 mm teleobjektiv.

Bag skærmen banker både et Snapdragon 865-chipset og et Snapdragon X55 5G Modem-RF-system. Batteriet, der er på 4.000 mAh, kan hurtiglades med opladeren UCH32C Fast Charger – men det er tilkøb.

 

Har du ladet dig friste, kommer Sony Xperia Pro i butikkerne hos udvalgte forhandlere i midten af maj. Prisen er som nævnt 18.990 kroner. Sony har lavet en produktvideo, der fortæller om telefonens fortræffeligheder. Den kan ses her:

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.