Cupra har ventet længe med at offentliggøre de danske priser på deres hidtil mest ambitiøse model. Cupra Tavascan kunne første gang opleves på dansk jord til eCarExpo sidste efterår og man kan også prøvekøre en forhandlerne. Men prisen har været en “hemmelighed”. Indtil nu.
Cupra fortæller nemlig, at den kommer til Danmark til en pris, der starter ved 359.990 kroner. Det er prisen for Endurance -varianten, der er nederst i hierarkiet. Herover kommer Immersive, Adreanaline og VZ Adreanaline . Sidstnævnte er en potent sag med 340 heste i stalden.
Tavascan bygger på Volkswagen-gruppens MEB-platform og er grundlæggende samme bil som en ID.5. Derfor er konfigurationerne også meget lig søsterbilens.
Det betyder 210 kW motorer (286 heste) og en batteripakke på 77 kWh netto, hvilket giver en rækkevidde på mellem 512 og 565 WLTP-kilometer alt efter variant.
Cupra Tavascan i Cava-land (foto: iNPUT) Men her holder sammenligningen med ID.5 også op. Tavascan er en typisk Cupra på både godt og ondt. Det gode er blandt andet en fuldstændig ny undervogn, der giver den en helt anden køreoplevelse end søsteren. iNPUT var med til prøvekørsel i bjergene omkring Barcelona og her var indtrykket, at Tavascan var alt det, vi havde forventet af ID.5 GTX og lidt til.
Om man så kan lide indpakningen, der i vanlig Cupra-stil læner sig meget op af kobber, er nok et spørgsmål om temperament.
Cupra Tavascan Endurance Immersive Adreanaline VZ Adreanaline Batteri (netto) 77 kWh 77 kWh 77 kWh 77 kWh Rækkevidde 565 km 554 km 542 km 512 km Motor 210 kW / 286 hk 210 kW / 286 hk 210 kW / 286 hk 250 kW / 340 hk Acceleration 0-100km/t 5,6 sekunder Ladeeffekt 11 kW / 135 kW 11 kW / 135 kW 11 kW / 135 kW 11 kW / 135 kW Træk 1.000 kilo 1.000 kilo 1.000 kilo 1.200 kilo Pris 359.990 kr. 374.990 kr. 389.990 kr. 449.990 kr.
(Priser hentet 5. august 2024). Udstyr … 19” alufælge på Endurance / 20” alufælge på Immersive / 21” alufælge på Adrenaline og VZ . LED for- og baglygter / Matrix LED i Adrenaline og VZ . Forberedelse til træk: Endurance må trække 1.000 kilo, VZ 1.200 kilo. Alupedaler Climatronic 3 zone Trådløs oplader og 15” infotainment m. navigation. Sennheiser i Immersive, Adrenaline og VZ Trådløs Full Link (CarPlay / Android Auto) KESSY Advance med oplyste dørhåndtag og alarm Elektrisk bagklap, bakkamera inkl. sensorer for og bag (Top-View Camera i Immersive, Adrenaline og VZ) Varme i rat og forsæder samt varme i bagsæder også (ikke Endurance) Adrenaline og VZ byder desuden på AR Head-Up display, Adaptiv undervogn og Panorama glastag. Cupra Tavascan kan konfigureres og bestilles på Cupra Danmarks hjemmeside .