ElbilerTophistorie

Her er de danske priser på Fisker Ocean-varianterne

Fisker Ocean får priser på mellem 325.000 og 595.000, rækkevidde på op til 630 kilometer og et helt nyt digitalt radarsystem.

Henrik Fisker har mandag formiddag præsenteret Fisker Ocean i Europa. Med i posen havde han priser på de tre varianter, der kommer til landet.

En af nyhederne, som Henrik Fisker fortalte om fra scenen, er en ny digital radar der skal levere data til Fisker Intelligent Pilot-systemet. I modsætning til en analog radar kan den digitale ditto definere både bredde og højde på objekter, hvilket gør den systemet i stand til at skelne mellem eksempelvis hunde og børn, motorcykler, biler og lastvogne.

 

Fisker Ocean bliver angiveligt den første elbil med den nye type radar. Noget, der ifølge Henrik Fisker, skyldes, at Fisker Inc. har optimeret udviklingsprocessen, så bilerne kan forsynes med den seneste teknologi. Andre bilproducenter lider under lange udviklingsprocessor, der ofte betyder, at de sendes på gaden med ældre teknologi, fortalte Fisker.

Han viste også bilens store centrale skærm frem. Den er på 17 tommer og kan tiltes 90 grader fra højformat til landskab. Han kalder det for Hollywood-mode, da det primært er til at bruge, hvis man vil se film mens bilen lader op.

 

Hvad med ladeeefekten?

Apropos opladning, så har Fisker endnu ikke delt Informationer om batteriets ladeevner. Normalt er det en parameter, der bruges til marketing (“10-80% på 18 minutter”), men enten gemmer Fisker informationen som en godbid til senere omtale. Eller fordi den endnu ikke er god nok.

Længe inden Fisker Ocean blev præsenteret, nævnte selskabet i en pressemeddelelse, at den ville kunne lades med op til 250 kW. Men siden da har der ikke været offentliggjort tal. Batterierne leveres i øvrigt af CATL.

Her er priser og specifikationer på de tre udgaver, der kommer til Danmark. Produktionen begynder til november og de første leveres til kunderne umiddelbart derefter, loves det. Fisker Inc. har nu modtaget 33.000 bestillinger på bilen.

 

SportUltraExtreme
Rækkevidde440 km610 km630 km
DrivlinjeForhjulstrukken, en motorFirehjulstræk, to motorerFirehjulstræk, to motorer
Smart TractionNejTilkøbJa
Ydelse205 kW / 275 hk400 kW / 540 hk410 kW / 550 hk
0-100 km/t7,4 sek.4,2 sek.3,9 sek.
Pris325.000 kr.445.000 kr.595.000 kr.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.