Streaming

Her er de mest populære streamingtjenester i Danmark

DR giver et bud på hvilke streamingtjenester, vi danskere bruger.

Samtlige streamingtjenester oplever fremgang på det danske marked, pånær en, nemlig Yousee Play. DR Medieforskning har udgivet deres årlige rapport over det danske mediemarked og giver deres bud på, hvilke streamingtjenester – gratis og betalte – vi danskere foretrækker at se.

Først og fremmest viser undersøgelsen, at hver anden dansker (51 procent) besøger Youtube mindst en gang ugentligt. Det gør Youtube til den ubestridt største streamingtjenesten blandt danskerne. På andenpladsen kommer Netflix, som 40 procent af danskerne bruger mindst en gang om ugen. Tredjepladsen går til DRTV som 37 procent af os bruger hver uge.

 

streamingtjenester
Kilde: DR Medieforskning

Det bemærkelsesværdige på listen er, at samtlige tjenester oplever fremgang fra 2017 til 2018 pånær Yousee Play, der går hele fire procent tilbage.

Overordnet set er brugen af streamingtjenester stadigt stigende blandt danskerne. Ifølge undersøgelsen er det 48 procent af danskerne, der streamer film og tv-serier mindst ugentlig. Det er en stigning fra 46 procent i 2017.

 

“Næsten alle streamingtjenester oplever fremgang på det danske marked. Generelt er fremgangen dog mindre, end hvad vi har set de seneste år,” skriver DR Medieforskning.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.