Det nye afgiftssystem, der blev vedtaget i december, har skabt forvirring om priserne på biler. Men nu er Ford klar med de endelige danske priser på Ford Mustang Mach-e, der kommer til landet til marts, og bilen bliver billigere end hidtil antaget. Den billigste model kommer ned i 399.900 kroner.
Ford har forsøgt at gøre prisen på de fire forskellige udgaver simple. Springet mellem standard rækkevidde (Standard Range, SR) og udvidet rækkevidde (Long Range, LR) er 40.000 kroner. Det samme gør sig gældende for prishoppet fra den baghjulstrukne variant (Rear-Wheel Drive, RWD) til firehjulstræk (All-Wheel Drive, AWD).
Den billigste Ford Mustang Mach-e bliver SR RWD-varianten, der har 75,5 kWh litiumionbatteri med 288 celler og en rækkevidde på op til 440 kilometer. Som navnet understreger, er det en baghjulstrukken model.
Standardudstyret i Mustang Mach-e RWD giver et sporty udtryk med 18” alufælge, LED-for- og -baglygter, integreret spoiler på bagklap, sorte hjulbuer og sidelister, mørktonede ruder og sidespejle med Mustang-lyslogo. I kabinen følges det op med SENSICO-sæder, 6-vejs manuelt justerbare forsæder, opvarmet rat, forrude, forsæder og sidespejle, trådløs oplader, 2-zoners klimaanlæg, elektrisk håndbremse, nøglefri start, bagagerum foran (’frunk’) og 2 ladekabler.
Det høje udstyrsniveau fortsætter med 10,2-tommer digital instrumentering, 15,5-tommer lodret touchskærm og næste generations SYNC med navigation. 6 højtalere, Android Auto og Apple CarPlay samt trådløse over-the-air-opdateringer og indbygget FordPass Connect-modem med 4G-internet sikrer en forbundet oplevelse under kørsel.
Et kig indenfor i Ford Mustang Mach-e. Også når det handler om hjælpefunktioner er standardudstyret godt toppet. Der er e-Latch-låsesystem med telefon som nøgle, intelligent adaptiv fartpilot med Stop & Go og Lane Centering System, automatisk nødbremse (Pre-Collision) med kamera og radar, Lane Keeping System, Evasive Steering Assist, parkeringssensor for og bag, bakkamera, Blind Spot Information System (BLIS) med advarsel om krydsende trafik samt automatisk op- og nedblænding.
For de nævnte 40.000 kr. oveni for firehjulstrukne AWD-varianter får man yderligere standardudstyr, der tæller 19-tommer alufælge, SENSICO-sæder med røde syninger, Mustang-inspirerede LED-forlygter, 8-vejs eljusterbare forsæder, sortlakerede detaljer, elfoldbare sidespejle, røde bremsekalibre, aluminiumspedaler og mørkt loftindtræk.
Flere muligheder med FordPass Som Fords første elbil vil Mustang Mach-E være tæt integreret med FordPass-appen, som ejere vil få mere udbytte af end nogensinde.
Med funktionen Remote Vehicle Setup kan ejere af Mustang Mach-e allerede inden udlevering oprette en personlig profil og på forhånd personliggøre Mustang Mach-e, så det matcher ens præferencer som fx opladningstidspunkter og temperatur i kabinen. Funktionen Power My Trip viser ladestandere på rejsen og giver bl.a. mulighed for planlægning af rute og opladning på turen. Derudover kan man planlægge to afgangstider ad gangen, der sikrer opvarmning eller køling af bilen, mens batteriet også oplades. Funktionen Intelligent Range forudser præcist bilens rækkevidde og bliver endnu mere nøjagtig over tid. Intelligent Range forudser rækkevidden ved at analysere både kørselsadfærd, vejrudsigten og trådløse data fra andre Mustang Mach-e’er. Hvis rækkevidden påvirkes under selve turen, giver systemet en advarsel i kørecomputeren. Desuden får ejere af Mustang Mach-e fem års adgang til FordPass ladenetværket uden beregning. Lige nu omfatter netværket 155.000 ladestationer rundt om i Europa. Her er en oversigt over de nye priser på Ford Mustang Mach-e. I forhold til de oprindeligt udmeldte priser , er der skåret mere end 50.000 kroner af prisen for indstigningsmodellen.
Model Rækkevidde Pris Mustang Mach-e SR RWD 440 km 399.900 kr. Mustang Mach-e LR RWD 610 km 439.900 kr. Mustang Mach-e SR AWD 400 km 439.900 kr. Mustang Mach-e LR AWD 540 km 479.900 kr.
Teknologipakker som ekstraudstyr Ønsker man hele viften af teknologier i Mustang Mach-e, tilbyder Ford flere forskellige teknologipakker, der skal købes som ekstraudstyr.
Den første er Teknologipakken, som fås til både RWD- og AWD-varianter. Denne pakke fås til begge varianter og indeholder B&O-audio med 10 højtalere, håndfri bagklap, intelligent parkeringsassistent, 360 graders kamera og trafikskiltegenkendelse. Teknologipakken koster 24.560 kroner til begge varianter.
Dertil tilbyder Ford også to forskellige Teknologipakke+. Begge pluspakker indeholder alt fra ovenstående Teknologipakke og indeholder derudover separat ekstraudstyr til RWD- og AWD-varianter.
Teknologipakke+ til RWD-varianter kommer med perforerede SENSICO-vinylsæder, 8-vejs justerbare forsæder, elfoldbare sidespejle og panoramatag. Teknologipakke+ til RWD-varianter koster 53.220 kroner.
Teknologipakke+ til AWD-varianter kommer med panoramatag. Teknologipakke+ til AWD-varianter koster 36.840 kroner.
Læs mere på Fords hjemmeside .