Under sit årlige statusmøde har Skoda netop præsenteret konceptet på sin kommende 25.000 euros crosssover, der får navnet Epiq. Det er en lille SUV, der trods en længde på kun 4,1 m får plads til fem personer og et bagagerum på 490 liter. Rækkevidden bliver over 400 kilometer.
Bilen bliver en søsterbil til Volkswagen ID.2 og Seat Urban Rebel, med startpriser på 25.000 euro – altså under 190.000 kroner (før moms og afgifter). Den bliver også en direkte konkurrent til billige modeller som Citroën ë-C3 og Renault 5 E-Tech.
Selv om Skoda Epiq ikke just er nogen stor bil, hævder tjekkerne, at den er særdeles rummelig. De sammenligner kabinens størrelse med hatchbacken Škoda Scala, der er 26 cm længere end Epiq. Samtidig har Epiq et bagagerum på hele 490 liter, hvilket er 23 liter mere end i Škoda Scala.
Rækkevidden bliver på over 400 kilometer. Ifølge Skoda har kabinen fokus på komfort og funktionalitet. F.eks. kan man styre mange af bilens funktioner med knapper og scroll-hjul med haptisk feedback uden at fjerne hænderne fra rattet, og der er god aflæggeplads og praktiske Simply Clever-løsninger.
Desuden lægger Epiq op til tæt integration med brugernes smartphones – f.eks. i form af en digital nøgle, som bl.a. kan åbne bilen.
Epiq er også praktisk på en anden måde, for batteriet er udstyret med tovejsopladning. Det vil sige, at det ikke alene driver elmotoren – det kan også afgive strøm til en bolig eller elektriske apparater.
Epiq har et bagagerum på hele 490 liter. Skoda Epiq vil blive produceret i Pamplona i Spanien i et fælles udviklings- og produktionsprojekt med Cupra og Volkswagen. Det vides endnu ikke, hvornår den kommer til Danmark, men som nævnt får den verdenspremiere næste år.
Se Skodas videopræsentation herunder – og nyd flere billeder under videoen.