GamingTophistorie

Her er den første PlayStation 5-reklamefilm

Den første reklamefilm for PlayStation 5 fokuserer på 3D-lyd og haptisk feedback, men der er stadig ingen pris på konsollen.

Sony har udgivet den første reklamefilm for sin PlayStation 5 spillekonsol, men den cirka et minut lange video indeholder ikke nogen prislap på konsollen. I stedet fokuserer Sony på understøttelse af 3D-lyd og den udvidede haptiske feedback i den nye DualSense-controller.

Ifølge reklamen vil spillerne “føle mere”, ligesom de vil kunne “se med lyd” taget være understøttelse af 3D-lyd. Reklamen kan ses nedenfor.

 

“Vi er meget begejstrede for disse funktioner og vi kan ikke vente til I alle får mulighed for at blive sænket ned i en verden af games med PS5-konsollen og DualSense-controlleren i egne hænder,” skriver marketingsdirektør Mary Yee i et blogindlæg.

Potentielle købere vil sikkert hellere have et hint om både pris og lanceringsdato, men begge dele holder Sony fortsat tæt ind til kroppen. De seneste rygter går på, at den “store” PlayStation 5 med optisk drev vil få en pris på 399 dollars – altså 2.500 kroner inden danske afgifter og moms – men det er rene gætterier.

 

Ud over topmodellen vil Sony angiveligt også lancere en billigere udgave uden optisk drev, der skal konkurrere mod den rygtede billigere Xbox Series S-spillekonsol, der er mindre kraftfuld end Xbox Series X.

De næste måneder bliver vi alle meget klogere …

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.