GadgetsTophistorie

Her er den nye Google Nest Home

Google Nest har bekræftet den nye intelligente højttaler, der ligner et kærlighedsbarn mellem Nest Mini og Google Home Max.

Google har bekræftet eksistensen af en ny Nest branded intelligent højttaler, efter at informationer om højttaleren slap ud tidligere i dag. Selskabet har sendt en officielt billede af krabaten til sitet The Verge, sammen med en besked om, at “dette er, hvad Nest-teamet arbejder på hjemmefra”.

Højttaleren ligner et kærlighedsbarn mellem den lille Google Nest Mini (læs anmeldelsen her) og den noget større Google Home Max. På billedet, der ses øverst, er den pakket ind i et blå-gråt stof, mens tidligere læk viste et mere neutralt gråt design. En video, der også er blevet vist frem, viser også højtaleren i en pink variant.

 

Højttaleren har endnu ikke fået noget navn, men rygterne mener at vide, at den er en opfølger til den originale Google Home, der ikke er blevet fornyet siden 2016. Ifølge de tidligere lækkede billeder er den knapt 22 centimeter høj.

Google Nest Home

Ovenfor ses bagsiden af højttaleren, der har både strømstik og mute-knap til mikrofonen, så man kan aflive den indbyggede Google Assistant midlertidigt. Bunden er forsynet med gummi og tænd/sluk-knappen lader til at være integreret.

 

Bortset fra Google Nest Mini og Nest Hub har ingen af de tidligere Google-højttalere været (officielt) tilgængelige i Danmark – og det vides ikke, om det nye Google Nest Home kommer hertil heller. Det bliver sandsynligvis besluttet af den danske afdeling tættere på lanceringen.

De danske Google-folk er dog blevet bedre til at begave os danskere også; eksempelvis er Google Nest Wifi kommet på markedet herhjemme.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.