ElbilerTophistorie

Her er den nye Hyundai Kona Electric

Den nye Hyundai Kona er både længere, bredere og højere en forgængeren. Den kører heldigvis også længere.

Hyundai Kona Electric er en af de mest solgte elbiler herhjemme, og nu har der været verdenspremiere på en opdateret udgave. Opdateret fordi ‘facelift’ simpelthen ikke dækker de omfattende designændringer på den nye Kona Electric.

“Den er større, rummeligere og mere innovativ. Og designet er blevet væsentlig mere markant,” skriver Hyundai selv om bilen.

 

Den nye Kona er både længere, bredere og højere en forgængeren. Længden er nu 4.355 mm, 175 mm længere end den forrige generation og med en akselafstand på 2.660 mm, hvilket er 60 mm længere. Dens bredde er 1.825 mm, hvilket er 25 mm bredere, og højden er 20 mm højere med 1.575 mm.

Designet er mere aerodynamisk end på forgængeren. Ifølge Hyundai har en en cd-værdi er på bare 0,27.

 

Bedre batteripakke

Men det er naturligvis ikke bare det visuelle, der er ændret. Bilens batteri og rækkevidde er også blevet smule mere nutidigt. Den nye udgave fås med en batteripakke på op til 65,4 kWh og en rækkevidde på 490 WLTP-kilometer. De er ti kilometer mere end den nuværende model, på trods af, at den nye Kona er større (og tungere).

Der er intet ord om ladeeffekten, men Hyundai fortæller, at Kona Electric vil kunne lades fra 10-80 procent på 41 minutter. Det er et kvarters penge hurtigere end på den nuværende model.

Den nye Hyundai Kona kommer i to udgaver, nemlig Standard Range og Long Range. Her er en oversigt:

 

Hyundai Kona ElectricStandard RangeLong Range
Rækkevidde (WLTP)Ikke oplyst490 km
Batteristørrelse (netto)48,4 kWh65,4 kWh
Motor114,6 kW160 kW
Moment255 Nm255 Nm
LadeeffektIkke oplystIkke oplyst

Digital bilnøgle

Den nye Hyundai Kona Electric bliver den første model fra Hyundai med ccNC-systemet, Connected Car Navigation Cockpit, der tilbyder chauffør og passager et helt nyt betjeningskoncept samt mulighed for OTA-opdateringer og Feature On Demand. Det betyder, at kunderne vil kunne downloade enkelte applikationer, for at gøre Kona endnu mere digital.

Hyundai Kona
Et kig indenfor i kabinen.

For den komplette digitale oplevelse, tilbydes digital nøgle, som kan udføre de samme funktioner som en bilnøgle. Lås op, lås og endda starte bilen. Ligesom det er muligt at dele digital nøgle imellem tre brugeres smartphones. På den måde kan andre i familien også bruge bilen uden at skulle fysisk udveksle en bilnøgle.

Når den nye Kona lanceres i Danmark bliver det først som benzinbil og lige efter kommer el-versionen. Det bliver i løbet af andet halvår. Som noget nyt lanceres den nye Kona også som N-line i både benzin og el-version.

 

Prisen er der intet om endnu.

Den nye Kona er større end forgængeren på alle måder.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.