Fremtidens HjemTophistorie

Her er efterårets [store] Philips Hue-kollektion

Signify holder Philips Hue-bonanza i efteråret med hele 33 nye varenumre på vej – og dertil software-opdateringer med nye funktioner.

Man kan ikke beskylde Signify for at ligge på den lade side. Tirsdag afholdt de et Philips Hue-event, hvor de afslørede ikke mindre end 33 nye Hue-varenumre, der kommer på hylderne inden jul. Dertil har de indgået samarbejde med Spotify – læs om det her – og arbejdet med app’en, så vi får flere nye funktioner. De første nye produkter er på hylderne allerede i dag.

Nyhederne inkluderer fire nye gradientprodukter, nye White ambiance Filament-pærer, kraftigere pærer og nye badeværelses- og loftslamper. Dertil kommer nye opdateringer til Philips Hue-app’en.

 

Philips Hue udvider gradientkollektionen med den helt nye Philips Hue Play gradient light tube. Den har gradient-teknologi, der blander flere farver i en enkelt lampe og er specielt designet til at sidde over eller under et tv. “Fuldend din hjemmebiograf med Play gradient light tube i enten sort eller hvid,” skriver Signify.

Philips Hue Gradient Light Tube
Philips Hue Gradient Light Tube er lavet til at ligge under tv’et.

Gradient-teknologien har også fundet vej til to Philips Hue-favoritter – den opdaterede Philips Hue gradient Signe lampe som fåes som gulv- eller bordlampe i enten sort eller hvid og Philips Hue ambiance gradient lightstrip. Til forskel fra den eksisterende Philips Hue Lightstrip kan den nye model vise flere farver på samme tid.

 

Et lysere udvalg af smarte pærer

Alle Philips Hue filamentpærer med E27-fatning fås nu også i White ambiance, hvilket gør det muligt at skifte mellem varmt og koldt hvidt lys. Disse LED-pærer ligner gammeldags glødepærer og kan lyse med blåtonet/koldt lys, når du skal koncentrere dig, men kan dæmpes til gyldne toner og dermed skabe en hyggelig og varm stemning til afslapning. Derudover tilføjes en Philips Hue White Filament E14 lyspære til filamentkollektionen. 

Desuden er de traditionelle Philips Hue pærer på tværs af porteføljerne White, White ambiance, og White and color ambiance nu også tilgængelige i 1.100 og 1.600 lumen (svarende til en 75W og en 100W pære).

Nyt til loftet

Philips Hue Surimu loftspanel flugter næsten med loftet og fås i både i et rektangulært og firkantet design. Perfekt til at øge rumfølelsen i små lokaler eller rum med lave lofter. De nye Surimu paneler kan til forskel fra de eksisterende Philips Hue Aurelle paneler lyse i alle farver. Philips Hue Enrave loftslampe, fås i sort eller hvid, og kan give et varmt til koldt hvidt lys i stuen, soveværelset eller køkkenet. Enrave fås også som en pendel, der skinner et kraftigt lys nedad ved et spisebord eller en køkkenø, mens den kaster en blød dekorativ glød opad. Senere på året lanceres Philips Hue Infuse loftslampen, som giver hvidt og farvet lys med blødt indirekte lys på loftet.

 

Loftspanelet Surimu fås både rektangulært (som her) og kvadraktisk.

Og til badeværelset

Smart belysning på badeværelset kan hjælpe dig med at blive frisk om morgenen eller med at slappe af om aftenen. Philips Hue Xamento indbygningsspots har et minimalistisk design i krom og kan lyse i alverdens farver. Philips Hue Devere loftslampen kan lyse i varme og kolde nuancer af hvid og har smuk indirekte lyseffekt ved loftet. Sortimentet af badeværelseslamper fra Philips Hue udvides yderligere senere på året med Philips Hue Xamento loftslampen, der også giver hvidt og farvet lys.

Nye softwareopdateringer

Allerede i dag, den 1. september, vil Hue 4.0 app’en få Dynamiske scener. I stedet for at hver lampe eller lyskilde kun lyser i en farve, vil de dynamiske scener lade lysene i rummet eller zonen langsomt skifte i mellem forskellige farver og derved skabe en unik atmosfære.

Derudover annoncerer Signify allerede en anden ny funktion, der tilføjes til Hue-scenegalleriet i efteråret 2021. Med specialdesignede scener, der kører 24 timer, justerer lyset farven og lysstyrken, i løbet af dagen. Den første nye scene, naturligt lys, efterligner solens bevægelse hele dagen med varmt til koldt hvidt lys for at øge din produktivitet såvel som dit generelle velbefindende. Tidsrummene kan tilpasses ud fra din daglige rutine. Start med lyse, kølige toner for at give energi til dine morgener og slut dagen med et varmere, gyldent skær, der hjælper dig med at slappe af, når solen går ned.

 

Endelig vil gamere byde den kommende softwareopdatering til Philips Hue Play HDMI sync box varmt velkommen. Til efteråret 2021 vil man kunne opdatere sin Hue sync box til at være kompatibel med de nyeste spillekonsollers 120Hz-understøttelse. Hue sync boxen kan understøtte 120Hz med en opløsning på 1080p og 1440p. Alternativt, hvis den højeste opløsning foretrækkes, understøtter den nuværende sync box også 4K med en opdateringshastighed på op til 60Hz.

Herunder en komplet oversigt over de 33 nye varenumre med priser og datoer:

 

1. september:

  • Philips Hue White ambiance Filament pærer:
    • A60 (229 kr.)
    • ST64 (299 kr.)
    • G93 (299 kr.)
    • ST72 (399 kr.)
    • G125 (399 kr.)
  • Philips Hue White, White ambiance og White and color ambiance 1.100 lumen pærer:
    • 1-pak White (149 kr.)
    • 1-pak White Ambience (269 kr.)
    • 1-pak White and Color Ambience (449 kr.)
  • Philips Hue White Filament pære, E14:
    • 1-pak (229 kr.)
    • 2-pak (399 kr.)
  • Philips Hue Xamento indbygningsspots (3-pak) (1.499 kr.)

14. september:

  • Philips Hue ambiance gradient lightstrip (2 meter) 1.149 kr.
  • Philips Hue ambiance gradient lightstrip forlænger (1 meter) 449 kr.
  • Philips Hue gradient Signe bordlampe (1.499 kr.)
  • Philips Hue gradient Signe gulvlampe (2.249 kr.)
  • Philips Hue Surimu panel 1200 x 300 mm (2.099 kr,)
  • Philips Hue Surimu panel 600 x 600 mm (2.099 kr.)

12. oktober:

  • Philips Hue White, White ambiance og White and color ambiance 1.600 lumen pærer:
    • 1-pak White (199 kr.)
    • 1-pak White Ambience (399 kr.)
    • 1-pak White and Color Ambience (549 kr.)
  • Philips Hue Enrave pendel (1.799 kr.)
  • Philips Hue Enrave loftslampe
    • Small (749 kr.)
    • Medium (1.199 kr.)
    • Large (1.649 kr.)
    • XL (1.949 kr.)
  • Philips Hue Devere loftslampe
    • Medium (1.299 kr.)
    • Large (1.729 kr.)

26. oktober:

  • Philips Hue Play gradient light tube
    • Compact (1.349 kr.)
    • Large (1.499 kr.) 

Senere i år:

  • Philips Hue Infuse loftslampe 
    • Medium (1.449 kr.)
    • Large (1.899 kr.)
  • Philips Hue Xamento loftslampe
    • Medium (1.499 kr.)
    • Large (1.949 kr.)

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.