Gadgets

Her er Sonos’ nye højttaler – der har batteri

Den nye Sonos højttaler kan oplades via en base eller USB-C

Vi har allerede skrevet om de nye Sonos produkter, som det åbenbart er utroligt svært for firmaet at holde hemmelige. Men en ting er løse rygter, noget andet er detaljerede informationer og billeder – og det er nu sluppet ud via The Verge.

Både wifi og Bluetooth

Som vi tidligere har skrevet får den nye højttaler både adgang til det “normale” Sonos wifi system og derudover også Bluetooth. På den måde bliver det muligt at medbringe den på stranden eller i sommerhuset. Derudover kan den oplades via USB-C – men der følger også en base med, som den kan lade på.

 

Tuner selv lyden

Hvis du allerede har Sonos højttalere ved du, at de skal indstilles til forholdene i rummet via en telefon. Normalt skal der bruges en iPhone til Trueplay-indstillingerne (Android er lukket land) men med den nye højttaler bliver det ikke længere et problem, for højttaleren finder selv ud af den optimale indstilling for rummet. Det er i sig selv ikke nyskabende, men det er første gang, Sonos bruger denne teknologi, og det er – så vidt vi ved – også den første gang, det bliver brugt i en bærbar højttaler.

Assistenter på wifi

Hvis du bruger digitale assistenter vil du kunne glæde dig over at både Google Assistant og Alexa kan bruges på den nye højttaler. Det skal dog siges, at det kun er når højttaleren er sluttet til strøm – på batteri går det ikke. Du kan også bruge Apples AirPlay 2, så der er masser af muligheder for at få lyd ud af den lille højttaler.

 

Højttaleren har indbygget håndtag i strukturen, så den er lige til at slæbe med. Det vides dog endnu ikke, om den er vandtæt, så der kan være grænser for, hvor du har lyst til at slæbe den hen.

Lanceres snart

Den nye Sonos højttaler bliver efter rygterne at dømme lanceret på et specielt event i USA og dernæst på elektronikmessen IFA i Berlin, hvor iNPUT naturligvis er til stede.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.