TeknologiTophistorie

Her er dit år på Spotify 2023

Spotify Wrapped er klar til at afsløre alle dine dårlige muskvaner.

Man ved, at julen nærmer sig med hastige skridt, når Spotify udsender deres Wrapped. En tradition, der efterhånden er lige så fasttømret som 90-års Fødselsdagen, der sendes nytåraften. Hvert. Eneste. År.

Med Spotify Wrapped får man et overblik over sit forbrug på musiktjenesten. Og der gemmer sig næsten altid en pinlighed eller to mellem de mange statistikker.

 

34.748 minutter, eller 24 døgn. Så lang tid har undertegnede brugt på Spotify i løbet af 2023. Det er mindre end sidste år, hvor jeg konsumerede musik i 55.740 minutter (39 døgn af årets 365). I øvrigt oplyser Spotify også, at de 2.237 minutter blev brugt på at lytte til bandet New Order. Det er mere end et døgn.

Således er Wrapped fyldt med skønne, ubrugelige fakta om dine musikvaner.

 

Nyt i år er en oversigt over, hvilke kunstnere du lyttede mest til i årets tolv måneder. Og så har de beholdt “lyttepersonlighed”-funktionen, der blev tilføjet sidste år. Ellers får du, som altid, fine lister over de kunstnere og de musiknumre, du har lyttet mest til.

Du kan se årets Spotify Wrapped på dette link.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.