GadgetsTophistorie

Her er Wear OS-uret til vildbasser

TicWatch Pro 3 har robust konstruktion med materialer af militær kvalitet, så det kan modstå ekstreme temperaturer, vand og stød.

Mobvoi har præsenteret en Ultra-udgave af sit TicWatch Pro 3 Ultra GPS smartwatch. Det er møntet på dem, der vil have et robust ur til udendørsaktiviteter. Uret er bygget med materialer, der er godkendt som US Military Standard 810G (MIL-STD-810G). Det vil sige, at uret kan modstå ekstreme temperaturer, fugtighed, solstråling, stød, lavt tryk og IP68 vandmodstand.

Uret er baseret på Googles Wear OS styresystem. Ud over mere end 20 træningstilstande har TicWatch Pro 3 Ultra en komplet pakke af funktioner til overvågning af sundhed. Disse omfatter daglige pulsmålinger inklusive registreringer af uregelmæssige hjerteslag eller atrieflimren.

 

Til træningsfreaks har Mobvoi gjort det muligt at modtage statistikker i realtid samt træningsoversigter direkte på uret og i app’en.

Yderligere funktioner inkluderer vurderinger af mental træthed og energiniveaumåling. Alle rapporter leveres via den indbyggede TicHealth-app og Mobvoi-app’en, der fås til både Android og iOS-enheder.

 

TicWatch Pro 3 Ultra GPS drives af Qualcomms Snapdragon Wear 4100 Platform og Mobvois dobbelt-processorsystem. Det er et chipsæt, der åbner apps meget hurtigere. Dette resulterer i et hurtigt og responsivt smart-ur med lavere batteriforbrug, fortæller producenten.

TicWatch Pro 3

Apropos batteri, så oplyses den generelt levetid ikke, men Mobvoi oplyser, at TicWatch Pro 3 har en såkaldt Smart Mode, der kan forøge levetiden op til 72 timer. Den kan endda øges til hele 45 dage i Essential Mode, hvor app-brug er begrænset.

Andre nøglefunktioner

  • Google Pay: Gør det muligt at foretage hurtige, enkle køb direkte fra brugerens håndled til køb i detailindstillinger, der understøtter NFC-betalinger. Google Pay understøttes nu i 37 regioner og lande.
  • Spotify: Brugeren kan downloade Spotify med Google Play via sit ur. Med en Spotify Premium-konto kan brugeren downloade sange og podcasts til uret, hvilket giver mulighed for at afspille musik uden en telefon i nærheden.

Uret er netop landet i butikkerne og har en vejledende udsalgspris på 2.599 kroner. Her er specifikationerne:

 

Dimensioner47 x 48 x 12,3 mm
Vægt41 gram
FarveShadow Black
UrkasseStainless steel and high-strength nylon with fiberglass
Skærm1,4 tommer, 454 x454 pixel 326ppi, Full Color Always On Display AMOLED + FSTN
OperativsystemWear OS by Google
Hukommelse1 gigabyte RAM, 8 gigabyte lagerplads
ForbindelserBluetooth 5.0, Wi-Fi:802.11b/g/n
NFC-betalingerGoogle Pay
Batterikapacitet577 mAh
SensorerAccelerometer, Gyro Sensor, HD PPG Heart Rate Sensor, SpO2 Sensor, Low Latency Off-Body Sensor, Barometer
HoldbarhedIP68, Pool Swim/MIL-STD-810G

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.