ElbilerTophistorie

Her får Volkswagen-bosserne tips fra Elon Musk

200 Volkswagen-chefer fik uventet "besøg" af Elon Musk under en konference i sidste uge.

Volkswagen topbossen Herbert Diess har aldrig lagt skjul på, at han har et kærligt konkurrenceforhold til Tesla og Elon Musk, som han har skamrost ved flere lejligheder. Men følelserne er vist gengældt af Musk, der forleden dukkede uventet op i digital form på en konference for 200 ledere i Volkswagen-koncernen.

Konferencen foregik i Alpbach, Østrig, og skulle ruste VW-lederne til en hurtigere omstilling til elektriske biler. Musk dukkede op via videokonference-software – og han beskrev blandt andet Volkswagen som “et ikon” og Teslas største udfordrer, skriver tyske Handelsblatt.

 

En af de ting, Herbert Diess ville vide, var hvordan Tesla kunne være så meget mere smidige end konkurrenterne. Hertil svarede Musk, at det “skyldes hans ledelsesstil og at han først og fremmest er ingeniør og dermed har øje for forsyningskæder, logistik og produktion”.

Diess udtrykte blandt andet sin beundring over, at Tesla på rekordtid har formået at omskrive bilernes software, så de kan benytte chips, der ikke er ramt af leveringsproblemer. På den måde kom Tesla elegant omkring et kolossalt problem, der har presset resten af bilbranchen, nemlig mangel på chips.

 

Volkswagen-bossen delte lørdag et tweet, hvori han fortalte, at VW vil fortsætte dialogen med Tesla. Tweetet kan ses herunder. Heri lovede han også, at han vil besøge Teslas nye Gigafactory Berlin, der ligger i Grünheide, 30 kilometer sydøst for Berlin.

“Vi besøger jer snart i Grünheide,” skriver Herbert Diess.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.