ElbilerTophistorie

Her oplades elbilen direkte fra kantstenen

I Köln er der startet et pilotprojekt med elbilopladere, der er monteret direkte i kantstenen.

I den tyske by Köln undersøges der i disse måneder nye måder at integrere elbilopladere i eksisterende infrastruktur. Nemlig ladere, der kan indbygges direkte i kantstenen. Det skal spare plads i de ofte allerede overfyldte gademiljøer, da der ikke er behov for ladestolpe.

Løsningen er også beregnet til at blive tilsluttet direkte til elledningerne, der ofte løber under gaden til belysning og andet.

 

– For os har kantstensopladeren den store fordel, da den kan bruges i det offentlige vejrums eksisterende infrastruktur bortset fra tilslutningsboksen. Kantstensteknologien er derfor meget mindre kompliceret end en konventionel ladestation, siger Ascan Egerer, der er rådmand for mobilitet i Köln.

Løsningen er udviklet af det tyske firma Rheinmetall og projektet i Köln udføres i samarbejde med ladeoperatøren TankE GmbH. Formålet med projektet er at teste løsningen under virkelige forhold og se, hvordan vejr og kontinuerlig brug påvirker løsningen.

 

Der kan presses 22 kW ud af kanstenen – altså samme effekt som en traditionel ladestolpe i byerne.

Der er tidligere set andre interessante eksempler på integration af opladere i byerne. I Göteborg har Volvo installeret trådløse opladere på en række parkeringspladser. Og i London findes der allerede løsninger, hvor ladestationerne er integreret i lygtepæle (se foto nedenfor).

kantstenen
Oplader indbygget i en lygtepæl i London (foto: iNPUT).

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.