×
TeknologiTophistorie

Historisk iOS 17.4 opdatering er landet: Nu kan du selv vælge App Store

I aftes frigav Apple den historiske iOS 17.4 opdatering, der betyder, at du ikke længere behøver at bruge App Store til at hente apps.

I aftes blev porten til Apples lukkede have åbnet på klem. Apple frigav nemlig den historiske iOS 17.4 opdatering, der skal tackle de forbud Apple har fået af EU i forbindelse med Digital Markets Act, DMA, der træder i kraft den 7. marts.

Opdateringen gør det nemlig muligt at installere alternative app-butikker fra tredjepart på iPhone. Dermed er man som bruger ikke længere tvunget til at hente sine apps gennem Apples App Store. Sådan har det ellers været siden 2008, hvor App Store for første gang slog dørene op.

En anden større ændring er, at tjenester som Spotify og Netflix ikke længere behøver at bruge betalingsystemet i App Store til at tilbyde abonnementer gennem deres apps. Fremover skal man som abonnent omkring tjenestens egen side for at betale.

Men det stopper naturligvis ikke her. Ud over en række ændringer, der primært kommer udviklere til gode, indeholder iOS 17.4 også en stribe opdateringer til os slutbrugere.

  • Nye emojier. Ikke en iOS-opdatering uden et par ekstra emojier. I denne omgang er det blandt andet en champignon (!?), en brudt lænke og en lime (!??).
iOS 17.4
De nye emojier i iOS 17.4.
  • Apple CarPlay. Indeholder nu forbedringer for biler med to skærme. Hidtil har hovedskærmen vist retninger på gadeniveau, mens instrumentgruppen viste oversigten over din rute, mens du navigerede. Med den nye opdatering kan biler med kombiinstrumenter skifte hoveddisplayet mellem gadeniveau og rutevisning. Det betyder reelt, at turn-by-turn-anvisninger kan dukke op bag rattet, frem for oversigtstilstanden.
  • Ekstra sikkerhed. Stolen Device Protection, en funktion, der først dukkede op i iOS 17.3, er blevet forbedret. I iOS 17.4 kan brugere vælge altid at kræve en sikkerhedsforsinkelse, når de ændrer sikkerhedsindstillinger.
  • Batteri-indblik. Batteritilstand i Indstillinger viser battericyklusantal, fremstillingsdato og første brug på iPhone 15 og iPhone 15 Pro-modeller.

Opdateringen hentes automatisk ned på kompatible iPhones. Vil du fremskynde processen, kan du installere iOS 17.4 manuelt ved at gå ind under: Indstillinger -> Generelt -> Softwareopdateringer.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.