Anmeldelse: Honda e

Der er ikke mange elektriske minibiler endnu – faktisk kan de snildt tælles på en enkelt hånd; e-UP fra Volkswagen og den nye, elektriske Mini. Men nu vil Honda lege med og har bygget den lille Honda e, som er… Anderledes. Men heldigvis slet ikke på den dårlige måde. Indtrykket, jeg sidder tilbage med er, at bilen svarer lidt til en blanding af en fransk bulldog, en e-UP og en Tamagotchi.

Jeg har kørt i Honda e i en uges tid, og har virkelig fået et indtryk af den nye elbil fra Honda. Og lad mig bare afsløre med det samme; den er lige så charmerende som Mini’en, men har også de samme mangler.

Design skiller vandene

Designet på Honda e har fået en del reaktioner i min testperiode; alt fra “hold kæft, hvor er den nuttet” til “det er nok den grimmeste bil jeg har set”. Og egentlig er begge dele meget passende, for Honda e er egentlig ikke særligt køn. Den er lidt som en fransk bulldog; den er mere nuttet end køn med dens både kantede og bløde design. Den ser nærmest ens ud forfra og bagfra, de to forlygter ligner lidt øjne (igen, lidt som Mini) og det generelle indtryk er, at bilen helt tydeligt er designet i Japan. Det er, på alle tænkelige måder, en bybil at se på.

Indvendig hightech luksus

Indtrykket fortsætter inde i bilen, hvor hele instrumentpanelet stort set blot består af en enorm skærm. Der er også voldsomt mange træpaneler, så det hele er et lidt stilforvirret udtryk, men på underlig vis går det alligevel op i en højere enhed, for det er igen… Charmerende. Og så er byggekvaliteten i øvrigt helt i top. Der er ingen tvivl om, at Honda ikke går efter Tesla segmentet på nogen måder, men Honda e er faktisk bedre i samlekvalitet end de fleste Teslaer, jeg har siddet i. Det hele virker robust og gennemtænkt.

God betjening

Nu er iNPUT jo, i sin grundvold, et techmagasin, og jeg kan ikke undgå at bruge lang tid på at teste styresystemets brugervenlighed og reaktionsevne – og begge dele er voldsomt godt på den lille Honda. Alle menuer er overskuelige og det er let at finde ud af, hvilke menuer gør hvad. Apple CarPlay og Android Auto er også velfungerende på den store, responsive skærm. Det er superfrækt, at man kan skubbe forskellige apps frem og tilbage fra føreren til passageren, og generelt har de par passagerer jeg har haft med i bilen været mere end almindeligt godt tilfredse med muligheden for at styre alt fra deres side af bilen.

Jeg kunne godt have ønsket mig, at Honda – ligesom i øvrigt Volkswagen – var skiftet over til USB-C. En bil har man i ganske mange år, så det er lidt fjollet at bruge den gamle USB-A standard. En helt vild detalje er, at der også er et HDMI kabel og endda et 230 volt stik – Playstation, mens vi lader, anyone? Jeg kan næsten ikke fatte, hvor meget den her bil er bygget til mig!

God plads

Der er i øvrigt også udmærket plads i kabinen – til to personer. Forsæderne kan skydes så langt tilbage at de rammer bagsæderne, hvilket for mig, med mine 187 centimeter, er en rigtigt god ting. Der er reelt ikke plads til fire voksne i bilen, og jeg tror nærmest, vi ville komme til at køre rundt med bagsædet slået ned det meste af tiden hvis Honda e var min hverdagsbil. Og det giver i øvrigt god mening på flere måder, for bagagerummet i bilen er absolut ikke af de største – der kan være to gange kabine-størrelse kufferter – that’s it. Men igen – bilen er en minibil, så der er simpelthen ikke plads til et stort bagagerum.

Gode køreegenskaber

Den lille Honda føles generelt utroligt… Spændstig. Vægten er tydeligt fordelt rigtigt, og bilen ligger godt på vejen. Som alle elbiler er den rap ved accelleration, og dens størrelse gør, at den er helt perfekt til bykørsel. Affjedringen er i øvrigt også helt perfekt – lidt blødere end gennemsnittet, hvilket jeg personligt godt kan lide – især i en lille bil, hvor det hele ellers godt kan virke som om, man nærmest sidder direkte på vejen – så er det rart at et bump føles relativt “smooth”.

Rækkevidden trækker ned

Rækkevidden på Hondas første mini elbil er alt, alt for kort. 222 km er skidt – og i realiteten når jeg nærmere 150-170 km hvis jeg bare snuser til motorvejen. Bevares, den kan konkurrere med Mini’en, men når der nu findes en Peugeot e-208 på markedet, der kan levere længere betydeligt bedre rækkevidde 340 km WLTP) for 40.000 kr. mindre, så må jeg bare sige, at Honda’en bliver svær at sælge.

iNPUT mener…

Det er meget, meget svært ikke at knuselske den lille Honda e. Ligesom jeg havde det med Minien, så blev jeg forelsket i dens personlighed. Jeg synes dog ikke, designet udenpå er lige så godt som Minien, men indeni er Hondaen simpelthen en levendegørelse af mine drømme som barn om at styre et rumskib. Følelsen af luksus er helt i top, og de mange store skærme og HDMI indgangen til en spillekonsol eller noget andet sjovt, bringer mig lige til randen af en “nerdgasm.” MEN, hvor meget jeg end elsker Honda e, så kan jeg simpelthen ikke få mig til at give den vores “anbefaler” badge – den er for dyr, og rækkevidden er for lav. Kunne den bare, som flere af konkurrenterne i klassen, nå de 350 km i stedet for 222, så ville jeg egentlig være tilfreds. Men når du kan købe årets bil, Peugeot e-208, for færre penge og med mere rækkevidde, er det desværre svært at se, hvordan jeg skulle anbefale Honda e. Hvor meget, jeg så end elsker den.

Du kan læse mere om Honda e her.