HP har fremvist en ny 4K 120Hz skærm målrettet PS5, Xbox Series X og PC: Omen 27u.
Omen 27u er det nyeste skud på stammen af gaming skærme fra HP. Som navnet også antyder, er skærmen på 27″. Panelet er af IPS-typen med 1 ms responstid, samt 95% dækning af DCI-P3 farvespektret.
Lysstyrken er op til 450 nits, med understøttelse af VESA DisplayHDR 400. På bagsiden af skærmen er der desuden justerbar RGB-lys.
Spiller man på konsol, har skærmen har 1x HDMI 2.1 port, hvilket gør den i stand til at afvikle spil via PS5 og Xbox Series X, i 4K ved 120Hz.
Såfremt man spiller på PC, har den en DisplayPort 1.4 port, som åbner op for 4K @ 144Hz. Derudover har skærmen også en HDMI 2.0 port (4K @ 60Hz).
AMD FreeSync™ Premium Pro er også understøttet, hvilket eliminerer screen tearing og stuttering, samt giver lav responstid og adaptiv opdateringshastighed.
“OMEN 27u 4K debuterer som både OMEN’s første HDMI 2.1 og første next-gen konsol plug-and-play gaming-skærm. 4K gaming-markedet vokser hurtigt og 6 ud af 10 gamere tjekker, om deres skærme er kompatible med deres konsol under købsprocessen. Denne skærm imødekommer gamernes behov og krav med en opdateringshastighed på 1ms, der samtidig kommer med et flot design.” Lyder det fra HP.
Forbindelser/porte:
1 x DisplayPort™ 1.4
1 x HDMI 2.1
1 x HDMI 2.0
1 x USB Type-C® hub enablement (Data only)
2 x USB-A 3.2 Gen 2 10Gbps
1 x 3.5 mm Audio Jack (Audio Out)
Se alle specifikationerne her: HP Omen 27u specifikationer
Pris og tilgængelighed
HP Omen 27u lanceres dette forår – en præcis dato er dog ikke udmeldt. Prisen bliver offentliggjort tættere på lanceringen.
Læs også: Samsung introducerer verdens første 4K 240Hz skærm: Odyssey Neo G8