Nu begynder 5G-enhederne for alvor at dukke op. HTC har netop lanceret HTC 5G Hub, der er verdens første dedikerede smart hub til 5G-netværket. Den giver brugeren flydende 4K-videostreaming, lav latency i spil og et mobilt 5G-hotspot til 20 brugere.
“En 5-tommers HD touchscreen giver høj brugervenlighed, og en lang batteritid giver optimal mobilitet med 5G-hastighed. I fremtiden vil brugerne også via 5G Hub kunne streame VR-indhold direkte fra skyen til fx et VIVE Focus-headset, helt uden brug af PC eller kabler,” fortæller HTC i en pressemeddelese.
– 5G bliver en gamechanger for VR og AR, og vores nye enhed vil problemfrit levere den store båndbredde fra 5G til vores enheder og understøtte vores vision om Vive Reality – et grænseløst, opslugende miljø, hvor menneskelige oplevelser kommer på forkant, siger Lars Toft, country Manager HTC Nordic.
HTC nye Hub kan erstatte eksisterede routere. Den drives af et Snapdragon 855-chipsæt med Snapdragon X50 5G-modem og styresystemet er Android 9 Pie.
I første omgang kommer enheden til salg i samarbejde med en række europæiske teleselskaber, nemlig EE og 3 (England), Deutsche Telecom (Tyskland), Sunrise (Schweiz) og Elisa (Finland). Læs mere om enheden hos HTC.