GadgetsTophistorie

Huawei Freebuds Pro skal stjæle kunder fra AirPods Pro

Med Huawei Freebuds Pro vil kineserne tage kampen op mod Apples populære AirPods Pro komplet trådløse hovedtelefoner.

Huawei har benyttet sin udviklerkonference til at lancere en stribe nye produkter. Heriblandt Huawei Freebuds Pro, der er et sæt true wireless hovedtelefoner med indbygget aktiv støjdæmpning. Som både navnet og funktionaliteten antyder, skal hovedtelefonerne stjæle kunder fra Apples AirPods Pro og våbnet er blandt andet en lavere prislap.

I pressemeddelelsen hævder Huawei, at lydingeniørerne har “hævet barren for, hvad man kan forvente af in-ear hovedtelefoner”. Et specialdesignet, absorberende lag er lagt ind i selve høretelefonerne, og dermed reduceres vibrationerne, så det akustiske system stabiliseres, fortæller Huawei.

 

– FreeBuds Pro justerer automatisk og løbende lyden på baggrund af resonans fra brugerens øre, så lydoplevelsen tilpasses den enkelte person. Samtidig sørger mikrofoner udenpå og indeni høretelefonerne for, at støj udefra øjeblikkeligt sorteres fra. Det sker ved, at høretelefonerne skifter mellem tre forskellige tilstande afhængig af støjniveauet – General Mode, Cozy Mode og Ultra Mode. På den måde opnår vi i visse tilfælde støjreduktion helt op til 40 dB, så du er sikret en uforstyrret lydoplevelse, uanset om du er hjemme eller står på en togperron, siger Lin Yin, der er direktør for Huawei Consumer Business Group Danmark.

Huawei Freebuds Pro.
Huawei Freebuds Pro.

Med aktiv støjreduktion slået til, holder FreeBuds Pro strøm i op til 4,5 timer, mens batteriet kan holde i op til syv timer uden brug af støjreduktion. Der medfølger tre forskellige silikone-earplugs, så hovedtelefonerne kan tilpasses forskellige ører.

 

FreeBuds Pro kommer også med indbygget Dual Connection, så du kan forbinde høretelefonerne med Android, iOS og Windows i en gnidningsfri brugeroplevelse på tværs af enheder.

Vi anmeldte i starten af året Huawei Freebuds 3 og gav dem røg for, at opkald ikke kunne besvares direkte fra hovedtelefonerne. Det lader til, at Huawei har rettet op på den fejl på Freebuds Pro; i hvert fald skriver de, at kontrollen med både volumen, opkald og afspilning sker med et swipes eller et tryk på selve hovedtelefonerne.

Huawei Freebuds Pro kommer i butikkerne i slutningen af oktober til en pris på 1.499 kroner.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.