Huaweis eget styresystem – HarmonyOS 2 er allerede blevet installeret på 30 millioner enheder, kun lidt over en måned efter lanceringen.
Huawei afslørede den nyeste version af sit eget operativsystem, HarmonyOS 2, den 2. juni.
Allerede få dage efter lanceringen kunne Huawei dog allerede afsløre, at operativsystemet var blevet installeret på over 10 millioner enheder. Den nyeste udmelding fra virksomheden, lidt over en måned siden lancering, afslørede at HarmonyOS 2 er installeret på over 30 millioner enheder globalt. Tallet vil uden tvivl fortsat stige kraftigt, da Huawei stadig mangler at rulle styresystemet ud til mange enheder endnu. Virksomheden planlægger at opgradere omtrent 100 modeller, men på nuværende tidspunkt er Huawei HarmonyOS 2 kun blevet udrullet til 69 modeller, siden lanceringen.
HarmonyOS 2 kommer med flere interessante funktioner, herunder brug på tværs af platforme. Under afsløringen udmeldte virksomheden også opgraderingsplanen for HarmonyOS 2. Styresystemet understøtter ikke kun de nyeste flagskibsmodeller som Huawei Mate 40-serien, men også et stort antal mellemklasse-modeller og entry-level telefoner.
I henhold til Huaweis officielle plan opdateres Mate Xs, Mate 20-serien, Nova 6/7/8-serien og Huawei MatePad i tredje kvartal 2021. I fjerde kvartal udvides opgraderingen til Huawei Mate 20 X-serien, P30-serien, Mate X, Huawei Enjoy 20-serien m.fl.
Se alle enhederne der bliver opgraderet her.
Læs også: OnePlus bekræfter: Nord 2 lanceres d. 22 juli