Gadgets

Huawei klar med ny budgettelefon: Huawei P Smart

En pris under 2.000 kr. skal lokke prisbeviste forbrugere til at købe den nye Huawei P Smart

Markedet for budgetmobiler er ofte lidt undervurderet – men det var her, Huawei i sin tid startede deres mobilserie, men siden er de gået benhårdt efter premium segmentet og har haft enorm fokus på deres topmodeller – eksempelvis Mate 10 Pro som vi har anmeldt her. Men Huawei har tydeligvis ikke glemt de prisbeviste brugere og nu klar med en ny budgetmobil, kaldet Huawei P Smart. Med en pris på 1.899 kr. vil den ramme et segment hvor Mate 10 Pro – eller for den sags skyld Mate 10 Lite – har svært ved at komme ned.

18:9 skærm

På trods af det ganske lave prisskilt er det alligevel lykkedes Huawei at få en del “moderne” features med på P Smart – eksempelvis er den udstyret med det, de selv kalder “Full View” – en skærm der næsten fylder hele forsiden og i formatet 18:9. Det skal dog siges, at der er et par gedigne kanter over og under skærmen. På bagsiden finder man to kameraer: Et 13MP kamera og et 2MP – det giver mulighed for at lave billeder med den såkaldte bokeh-effekt, noget som ellers har været forbeholdt langt dyrere telefoner. På forsiden er der blevet plads til et 8MP selfie kamera.

 

P Smart er fra starten født med Android Oreo og EMUI 8.0, der er Huaweis nyeste udgave af deres Android brugergrænseflade.

Huawei P Smart kan du allerede finde i butikkerne nu – og altså til en vejledende udsalgspris på 1.899 kr.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.