GadgetsTophistorie

Huawei klar med ny foldbar telefon: P50 Pocket

Huawei har præsenteret en ny foldbar telefon ved navn P50 Pocket, i stil med Samsung Galaxy Z Flip 3.

Huawei har præsenteret en ny foldbar telefon ved navn P50 Pocket, i stil med Samsung Galaxy Z Flip 3.

Telefonen har ligesom Galaxy Z Flip 3, to skærme. På fronten er der en lille cirkulær 1″ skærm, samt en stor 6,9″ 120 Hz OLED skærm når den åbnes.
Den lille skærm på fronten kan vise tid, dato og notifikationer, men understøtter også widgets og 3. part apps.

 

Takket være en nyudviklet hængsel, er der ikke et hul/mellemrum, når telefonen er foldet.

Kameraerne matcher den cirkulære skærm:

 

P50 Pocket kommer med tre kameraer: et 40 MP primært kamera med en 26 mm linse. Derudover er der et 13 MP f/2.2 ultrawide-kamera, samt et 32 MP f/1.8 ultra spectrum kamera, som booster farvegengivelsen. Kameraerne er samlet i et cirkulært udsnit, der matcher skærmen på fronten.

Drivkraften er en Snapdragon 888 chip, dog med 4G, samt 8/12 GB RAM eller 256/512 GB lagerplads, afhængig af modellen

Huaweis eget styresystem HarmonyOS er ombord, så igen er der altså ingen Google Services. Batteriet har en kapacitet på 4.000 mAh og understøtter 40W kablet hurtigladning.

 

Mobilen er 7,2 mm tynd i udfoldet tilstand og 15,2 mm tyk i sammenfoldet tilstand. Vægten er på 190 gram.

P50 Pocket i hvid, sort og den eksklusive udgave i guld.

Pris og lancering:

Huawei P50 Pocket kommer som standard i hvid eller sort med 8GB RAM og 256GB lagerplads, med en prisskilt på 8.988 kinesiske yen, hvilket direkte omregnet svarer til omtrent 9.300 kroner.

 

En specialudgave i en guld med 12GB/512 GB koster 10.988 kinesiske yen (cirka 11.400 kroner).

Salgsstarten er allerede begyndt i Kina, hvor der senere hen vil blive offentliggjort detaljer vedrørende international tilgængelighed. Hvorvidt telefonen kommer til Danmark, vides ikke.

 


Læs også: Samsung har lækket Galaxy S21 FE på egen hjemmeside

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.