Huawei har som svoret mål at hale ind på Samsung og overhale Apple som verdens næststørste producent af smartphones – og de har i dag lanceret deres nyeste våben i den krig, kaldet Huawei Mate 9 Pro. Telefonen er meget lig den telefon, Huawei lancerede for nogle uger siden, kaldet Mate 9 Porche. Eneste umiddelbare forskel er, at Porsche udgaven kommer med 256 hukommelse.
Mate 9 Pro kommer i to versioner – en guld og en i mørk grå. Der er 128GB indbygget hukommelse og 6GB arbejdshukommelse. Derudover leveres den med nyeste Android 7.0 og en ny udgave af Huaweis Emotion UI.
5,5” buet skærm
Skærmen på Huawei Mate 9 Pro er en 5,5” Dual Edge AMOLED. Ligesom Samsungs topmodeller har skærmen buede kanter – i begge sider. Opløsningen er 4K (2560×1440) og har dermed 534ppi. Du får altså rigtigt svært ved at se pixler, og telefonen burde være velegnet til Virtual Reality også.
Lang batterilevetid og hurtig opladning
4000 mAh er et aldeles glimrende og kan betyde, at telefonen rent faktisk kan levere de to dage, Huawei praler med. Derudover vil man kunne lade telefonen op med Huaweis SuperCharge, som oplader til 58% af batteriets kapacitet på 30 minutter. På 90 minutter er telefonen ladet helt op.
12 Megapixel dual kamera
Kameraet på Mate 9 Pro er født med et dual linse kamera som efterhånden er blevet standard på Huaweis topmodeller. På Mate 9 Pro fortsætter Huawei med sit samarbejde med Leica – denne gang i 2. generation. Mate 9 Pro har et 20 Megapixel monokrom kamera og et 12 megapixel farvekamera. Der er også tilføjet optisk billedstabilisering, og de to ting tilsammen burde give en billedkvalitet, der kan konkurrere med selv de bedste konkurrenter. Ligesom iPhone 7 Plus har Mate 9 Pro også en bokeh funktion, der giver mulighed for at lave baggrunden i defokus. Telefonen understøtter også 4K video med H.265 komprimering.
Nyt chipset
Ligesom Mate 9 Porche edition er Mate 9 Pro født med Kirin 960 chipset – med en Cortex A73 CPU og en octa core grafikchip. Samlet set burde telefonen levere en ganske ekstrem hastighed.
Mate 9 Pro kommer til at koste 5.999 kr. og vil være tilgængelig i Danmark d. 20 december.
Mate 9 Pro specifikationer
Display: 5.5” WQHD AMOLED, 2560×1440, 534ppi
CPU: Kirin 960
GPU: G71 MP8@900MHz
ROM: 128 GB
RAM: 6GB
System: Android 7.0
Batteri: 4000 mAh
Opladning: HUAWEI Super charge3.0, 5V/4.5A
Kamera: 12MP OIS+20 MP, 2x Hybrid zoom, bokeh, OIS,4-i-1 autofokus, dual tone flash, 1.0um for monokrom, 1.25um for color (1.6um i alt), f2.2, 8M Front, AUTO FOKUS
Optagelse: 4K: 2160p@30fps, HD: 080p@60fps,1080p@30fps,720p@30 fps
slo-mo: 1080p@120 fps,720p@240fps
Fingeraftryk: Front
Connector: Type-C
Farver: Grey, Gold
Vægt: 169g
Dimensioner: 152.0×75.0×7.7