BARCELONA: Huawei går nu direkte efter Samsung med deres 8” foldbare telefon med en helt ny telefon kaldet Mate X. Og i modsætning til Samsung foldes Huaweis telefon omvendt – hvilket i særdeleshed er vigtigt for at få en stor skærm på forsiden. Derudover er Huaweis telefon kun 11mm tyk – hvor Samsungs Fold er 17mm tyk når den er lukket sammen.
Patenteret hængsel
Huaweis Richard Yu var ved lanceringen især stolt af, at det er lykkedes Huawei at lave et hængsel, der betyder at telefonen rent faktisk kan foldes helt fladt. For at præstere det har Huawei brugt over 100 små dele.
To skærme når telefonen er klappet sammen
samtidig med Med Huaweis design er den sammenklappede telefon faktisk udstyret med to skærme – en på hver side. Dermed er behovet for mere end et kamera elimineret, for skærmen på den side hvor kameraet sidder vil kunne tage sig af selfies. Faktisk vil man endda kunne tage portrætter hvor “offeret” også kan se sig selv samtidig.
Ekstremt hurtig 5G forbindelse
3 sekunder – så længe vil det tage at downloade en film på 1GB hukommelse med den nye Huawei Mate X’s 5G netværk. Den er også forberedt til 5G i den kommende SA version – noget som ingen andre telefoner indtil nu har været i stand til.
Hurtig opladning
Mate X kan lades med hele 55W – hvilket er ekstremt meget hurtigere end stort set alle andre på markedet. Faktisk kan opladeren også lade en MateBook med 65W. På den måde bliver telefonen opladet til 80% på bare ca. 30 minutter.
Ekstremt dyr
Prisen for hele herligheden vil nok få de fleste til at tænke sig om en ekstra gang før de svinger dankortet: Hele 2.299€ kommer Mate X til at koste. Det svarer til ca. 17.000 kr. – og det bliver sikkert endnu mere når den lander i Danmark. Hvornår det bliver vil Huawei i øvrigt ikke ud med.