Gadgets

Huawei lancerer ny avanceret tablet med buede kanter og fuld skærm: MediaPad M5

Huawei er klar med en MateBook X Pro og tabletten M5 MediaPad

MWC2018 Barcelona: Huawei, der ellers mest har været kendt for deres mobiltelefoner har netop lanceret deres nye bud på noget helt andet: En high end tablet kaldet MediaPad M5, der tydeligt er møntet på at tage kampen op med Samsung og Apple. Skærmen går helt til kanten af tabletten som vi ellers mest har set det på de nyeste telefoner – samtidig er den buet i kanterne, såkaldt 2,5D, hvilket ellers tidligere også har været forbeholdt mobiltelefoner.

”Vores ingeniører har arbejdet intensivt på at skabe en robust tablet, der kan klare stød og slag, for det kan være svært at undgå som tablet-ejer. Brugerne skal have ro i maven, når de anvender Huawei MediaPad M5, og det kan de på grund af både skærmens design og udformning samt metalrammen, der styrker kanterne og beskytter skærmen,” siger Marie Dam Feldborg.

 

Skærmen har 2K opløsning og en funktion der gør at skærmen automatisk tilpasses lysforholdet i rummet.

Kirin Processor

Huawei designer selv sine mobil processorer, og det gør sig også gældende for processoren i MediaPad M5, der er en Kirin 960 octa-core-processor. Tabletten kan dog levere op til 11-12 timers batterlevetid lover Huawei.

 

PC i forklædning

Dokker man MediaPad M5 i Huaweis egen dock, ændrer den hurtigt styresystemet så den fungerer mere som en almindelig pc – faktisk minder systemet en del om Windows, og man kan bruge tabletten med både trackpad’en der er indbygget i dokken og en ekstern mus.

Lyd fra fire højttalere

Huawei  kommer i tre versioner af MediaPad M5 – en lille udgave med en 8,4″ skærm og to højttalere – og to udgaver i 10,8″ der begge har 4 højttalere. Den dyreste hedder MediaPad M5 Pro, og henvender sig til businesssegmentet. Til den kommer en pen – det har dog ikke været muligt at finde ud af, om pennen følger med i pakken (som hos Samsung) eller skal købes separat (som hos Apple.) Huawei påstår selv, at telefonen leverer den bedste lyd nogensinde fra en tablet – men om det er sandt finder vi ud af, når vi får MediaPad M5 til test i løbet af de næste par uger.

Alle tre tablets er på hylderne i Danmark i løbet af marts – prisen kender vi endnu ikke.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.