TeknologiTophistorie

[OPDATERET] Huawei lover sikkerhedsopdateringer til alle brugere

Hvis Google ikke kan levere sikkerhedsopdateringer fremover, vil Huawei selv gøre det, lover en talsmand fra den danske afdeling.

Der er fortsat stor forvirring om, hvad den udløbne licens, som vi skrev om igår, vil få af betydning for Huawei. Men nu skærer en talsmand fra den danske afdeling igennem og lover, at Huawei “til enhver tid vil levere sikkerhedsopdateringer” til sine kunder.

iNPUT har talt med Shayan Shojaei, der er marketing manager hos Huawei Danmark, og han siger, at brugerne ikke behøver at frygte for, at apps pludselig vil holde op med at fungere.

 

– Både på app- og systemniveau vil Huawei til enhver tid garantere sikkerhedsopdateringerne, siger Shayan Shojaei til iNPUT. 

I et worst case scenario, hvor Google ikke længere kan levere sikkerhedsopdateringerne – og dermed de godkendelser til SafetyNet som finansapps er afhængige af – vil kineserne selv levere dem til brugerne, forklarer han, uden at kunne uddybe præcis hvordan det kommer til at foregå.

 

Sagen kort …

Torsdag udløb en midlertidig licens, hvilket kan betyder, at Google ikke vil kunne sikkerhedsopdatere hverken nyere eller ældre Huawei-telefoner. Der er to muligheder: Enten forlænges licensen, så ældre telefoner stadig kan opdateres. Alternativt må Huawei selv sørge for opdateringer fremover.

En af tjenester som forventes at bliver berørt, er den såkaldte SafetyNet, der bruges som sikkerhed af en række væsentlige finansielle apps, eksempelvis banker og NemID.

 

Læs også:

[OPDATERING 20.08.2020] Artiklen er blevet opdateret med navn på kilden.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.