Huawei har i dag lanceret deres nye topmodel, Mate 20 Pro, som nu er den klart mest avancerede telefon på markedet – i hvert fald når det kommer til specifikationer. På forskellige parametre er Mate 20 Pro helt forrest i bussen med ny teknologi.
Fingeraftryksscanner i skærmen
Vi har faktisk ventet på dette i lang tid – at det ville være muligt at aflæse fingeraftryk direkte på skærmen. Det er nu muligt med Mate 20 Pro – og det virker enormt overbevisende, viser vores første tests i London ved lanceringen.
Lav dine egne 3D modeller
Den nye topmodel er i stand til at scanne et objekt og bygge en 3D model af objektet, hvilket blev demonstreret på scenen i London med en bamse. Det skal dog siges, at netop en panda-bamse er et ret taknemmeligt objekt at scanne – så vi glæder os til at se, hvor godt funktionen virker med andre ting.
Telefonen kan faktisk også bruge 3D scanningen til at aflæse hvor mange kalorier der er i fødevarer, i hvert fald ifølge Richard Yu. Det tester vi naturligvis også i vores test af telefonen.
Husk at følge iNPUT på Facebook – så får du også besked, når vi har vores anmeldelse af Mate 20 Pro klar.