Under overskriften ”Gentænk mulighederne” har Huawei inviteret til lancering af Huawei Mate 30 serien i München den 19. september. Annonceringen kom via et tweet, hvor en kort video teaser, at Huawei nu går ”full circle” – se videoen nedenfor.
Det store spørgsmål er, om Huawei også er blevet nødt til at gentænke sine muligheder, hvad angår operativsystemet. Det er ikke engang en uge siden at Google erklærede, at Huawei ikke måtte bruge Googles apps eller tjenester på kommende telefoner – inklusive Mate 30.
Forbudet skyldes, at Huawei er havnet på den amerikanske regerings ”sorte liste” over virksomheder, som amerikanske virksomheder ikke må sælge teknologi til.
Forbudet kan føre til, at Huawei Mate 30 må undvære populære tjenester som Google Maps og Gmail, men endnu værre også Google Play Store, der gør det muligt at installere apps. Selv om Huawei længe har arbejdet på et alternativ, kaldet AppGallery, vil det være en stor overraskelse, hvis den er fyldt på hylderrne. Risikoen er altså, at man som bruger må undvære – eller benytte hacks og bootloadere, hvis man er kreative type.