Husker du Huawei? Det kinesiske succesmærke, der forsvandt fra de danske hylder, da USA forbød dem at bruge Google-tjenester i deres mobiler? De er langt fra døde. Faktisk har de netop præsenteret fire helt nye produkter; heriblandt en såkaldt trifold-smartphone, der har tre led og foldes ud til hele 10,2-tommer.
Huawei Mate XT | Ultimate Design har mere skærmareal end en iPad mini (8,3-tommer) og er kun en (stor) my fra iPad (10,9-tommer). Og så er telefonen kun 3,6 millimeter tyk, når den er foldet ud.
Men der er alligevel plads til en batterikapacitet på 5.600 mAh. Batteriet er nemlig delt i stykker, der sidder bag hver af de tre dele. Det er bare 1,9 millimeter tykt, fortæller Huawei. Skærmen er heller ikke fra nederste hylde. Der er tale om en OLED-skærm med en opløsning på 2.232 × 3.184 pixels og en opdateringshastighed på 90Hz.
Præcis hvilket chipset der driver Huawei Mate XT oplyser kineserne ikke, men telefonen kører Android (uden Google-tjenester) og brugerfladen er Huawis egen Emotion UI (EMUI 14.2).
Huawei Mate XT. Kamerahuset på bagsiden – hvis der en sådan på en trifold-telefon – består af følgende linser:
50 MP Ultra Aperture (f/1.4-4.0 aperture, OIS) 12 MP Ultra-Wide Angle (f/2.2 aperture) 12 MP Periscope Telephoto Camera (f/3.4 aperture, OIS) Desværre kommer Huawei Mate XT | Ultimate Design ikke til Danmark. Heller ikke den tablet, der blev lanceret samtidig, MatePad Pro 13.2, får vi at se herhjemme. Til gengæld kommer det nye sportsarmbånd, Huawei Band 10, og hovedtelefonerne Huawei FreeArc til vores breddegrader.
Huawei FreArc hovedtelefonerne. FreeArc er kinesernes første open-ear earbuds med ørekroge. Som Huaweis første IP57-certificerede earbuds er de vandafvisende og velegnede til sport og udendørs aktiviteter, udviklet til sportsentusiaster.
Priserne på Huawei Band 10 og Huawei FreeArc vil blive meldt ud tættere på lanceringen, loves det.