GadgetsTophistorie

Huawei overhaler Apple med satellit-telefon

Huawei – husker du dem? – har netop præsenteret en satellit-telefon, der kan sende tekstbeskeder steder, hvor der ikke er mobildækning.

Senere i dag præsenterer Apple sin nye iPhone 14-serie. En af de store nyheder rygtes at være muligheden for at foretage nødopkald via satellit, hvis man ikke har dækning på mobilnetværket. Men Apple er blevet overhalet indenom af kinesiske Huawei. Husker du dem? De har netop præsenteret deres første satellit-telefon.

Kinesernes nye Mate 50 kan koble sig på det kinesiske BeiDou satellit-netværk. Den kan blandt andet sende tekstbeskeder fra steder, hvor der ikke er mobildækning. Til gengæld har telefonen kun 4G-forbindelse.

 

Huawei præsenterede tre telefoner i Mate 50-serien, nemlig Mate 50, Mate 50 Pro, and Mate 50 RS. Alle tre telefoner er drevet af en Snapdragon 8 Plus Gen 1 chip og byder på IP68-klassificering, 66W kablet opladning, 50W trådløs opladning og Harmony OS 3.

Alle tre enheder er også udrustet med et 50 megapixel RYYB-kamera med variabel blænde. Huawei siger, at du kan vælge mellem 10 blændeindstillinger, der varierer fra f/1.4 til f/4, i modsætning til kun to indstillinger på telefoner som Galaxy S10.

 

Men det mest interessante ved den nye satellit-telefon er altså netop muligheden for at koble sig på BeiDou-netværket. Den kan sende både tekst og lokation, men kan ikke modtage beskeder via satellit.

Håber at Apple har andre nyheder i posen i aften, når iPhone 14-familien præsenteres …

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.