GadgetsTophistorie

Huawei P50 får kolossal kamerasensor

En kamerasensor på 1 tomme og Huaweis helt eget styresystem, HarmonyOS, står på menuen når Huawei P50 familien lanceres.

Huawei vil åbenbart hæve indsatsen på kamerafronten, for at sikre, at de bliver på toppen. Mindst to af de kommende Huawei P50-modeller vil nemlig være udrustet med Sonys nye IMX800-sensor, der er den første 1-tommer store kamerasensor til mobiltelefoner. Tommelfingerreglen er, at jo større sensor, jo bedre teoretisk billedkvalitet.

Billedet herover er angiveligt Huawei P50, computertegnet af Waqar Khan, baseret på lækkede tekniske tegninger. De viser, at både P50 og P50 Pro vil få et pænt stort kamerahus med fire linser. P50 forventes at få en standard vidvinkel-linse, en ultravidvinkel og en telelinse (ikke periskop), mens P50 Pro vil have vidvinkel, periskop, ultravidvinkel og P50 Pro+ vil få vidvinkel, ultravidvinkel, telelinse, periskop og et 3D Time of Flight-kamera.

 

Det bliver sandsynligvis kun P50 Pro og P50 Pro+ der får den nye kæmpesensor, der i øvrigt er efterfølger til IMX700, der er standardsensor i P40-serien.

Samtidig rygtes det, at P50-serien bliver forsinket en del – den skulle have været lanceret i slutningen af marts, men er nu skubbet til maj eller endda juni. Årsagen er HarmonyOS styresystemet, der endnu ikke er helt klar. P50’erne bliver de første mobiltelefoner fra Huawei med det meget omtalte styresystem, der skal rykke dem fri af både Android og de amerikanske handelsrestriktioner.

 

Huawei P50
Huawei P50 (måske). Foto: Waqar Khan.

Den nye telefon vil blive drevet af et Kirin 9000-chipset og vil komme i fire forskellige farver, som vises frem på billeder herover. Det er dog fortsat uvist, om telefonen overhovedet kommer til Danmark, men det forventer vi. Huawei har – på trods af problemerne med de amerikanske myndigheder – et godt navn herhjemme.

Om det så er godt nok til, at de kan klare sig helt uden Android, må tiden vise …

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.