Gadgets

Huawei stormer frem i Danmark: P30 Pro har fordoblet salget

På bare syv uger er Huawei P30 Pro blevet den bedst sælgende Huawei-smartphone i Dannark nogensinde.

På trods af udfordringer med mistanker om spionudstyr i deres netværksprodukter, er kinesiske Huawei flyvende, når det handler om mobiltelefoner. Selskabet har i dag offentliggjort, at den bare syv uger gamle P30 Pro er den bedst sælgende Huawei-smartphone i Danmark nogensinde – noget der gør det svært for Huawei at følge med efterspørgslen.

– Vi har fra starten set en overvældende efterspørgsel, og vi har haft svært ved at følge med efterspørgslen – specielt de nye spændende farver Aurora og Breathing Crystal er populære, forklarer Marie Dam Feldborg, marketing- og kommunikationschef hos i Huawei Danmark, i pressemeddelelsen.

 

Kameraet gør tricket

I de første syv uger efter lanceringen har Huawei Danmark således solgt mere end dobbelt så mange (112 procent) P30 Pro sammenlignet med salgstallene for den forrige topmodel P20 Pro de første syv uger efter lanceringen. Forklaringen skal – ifølge Huawei selv – for en stor dels vedkommende findes i telefonens Leica-udviklede kamera, der strøg direkte til tops på DxOMarks liste over de bedste mobilkameraer.

– Den høje efterspørgsel på Huawei P30 Pro blandt danskerne viser, at mange ikke bare ønsker en smartphone, men også et uovertruffent kamera i lommestørrelse, der er på niveau med et spejlreflekskamera. Det er netop det, vi har udviklet med P30 Pro, siger Marie Dam Feldborg.

 

Pressemeddelelsen fra Huwei kommer bare dagen efter at den ligeledes kinesiske konkurrent OnePlus har lanceret sin nye 7-serie – en telefon der, igen ifølge DxOMark, næsten matcher P30 Pro i billedkvalitet. Det er nok ikke tilfældigt.

Vækst over hele linjen

Ifølge analyseinstituttet IDC har Huawei på et år øget sit mobilsalg fra 39,3 millioner telefoner i første kvartal 2018 til nu 59,1 millioner i årets første tre måneder – en fremgang på 50,3 procent. Næsten hver femte solgte smartphone i verden – 19 procent – står der nu Huawei på mod 11,8 procent for et år siden.

Vores anmeldelse af Huawei P30 Pro kan læses lige her.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.