Gadgets

Huawei Watch 2 lækket før Mobile World Congress

Kinesiske Huawei ligger absolut ikke på den lade side – heller ikke når det kommer til wearables, hvor de har flere forskellige serier af smartwatches og fitnesstrackere. Der har tidligere været rygter om, at Huawei ville lancere et nyt ur på MWC i Barcelona, og nu er der så sluppet billeder ud af uret, kaldet Huawei Watch 2.

Indbygget SIM kort

Alle producenter af smartwatches arbejder hen imod ure, der stort set kan fungere som erstatninger for telefoner – i hvert fald i en situation, hvor det er praktisk ikke at have en telefon med (en løbetur, for eksempel.) Huawei er, selvfølgelig, hoppet med på den vogn, og Watch 2 har indbygget nano SIM kort, så det kan bruges som telefon og kan modtage sms’er og generelt bare være online altid.

 

Man kan sætte et SIM kort i Huawei Watch 2

Android Wear 2.0

En anden næsten sikker egenskab for det nye ur er den næste version af Android Wear, kaldet 2.0. Huawei Watch 2 har fået et tydeligt mere sporty look, og Android Wear 2.0 skulle støtte op om looket ved at have fået betydeligt bedre funktionalitet i forhold til at bruge uret til træning.

Huawei Watch 2 bliver lanceret på et event på Mobile World Congress på søndag kl. 14.00. iNPUT er – naturligvis – til stede.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.