TeknologiTophistorie

Huaweis danske pr-chef stopper – kan ikke længere forsvare virksomheden

Tommy Swicky kan ikke længere forsvare Huawei. Derfor har han valgt at sige op som selskabets kommunikationschef.

Tommy Zwicky har opsagt sin stilling som kommunikationschef hos Huawei. Det fortæller han i et tweet. Opsigelsen er, ifølge Berlingske Tidende, en direkte konsekvens af afsløringer om, at Huawei har testet en teknologi til ansigtsgenkendelse, der skulle bruges til at udpege uighurer, Kinas undertrykte etniske mindretal.

Afsløringerne blev bragt i avisen The Washington Post for en uge siden og har vakt røre på internettet.

 

I et tweet, der siden er blevet slettet, spurgte DR-journalisten Henrik Moltke hvordan Tommy Zwicky kunne forklare artiklens påstande, hvortil Zwicky svarede “Det kan jeg ikke. Derfor har jeg opsagt min stilling”. Det fortæller Henrik Moltke selv i et tweet:

Tommy Zwicky meddelte igår selv sin opsigelse på Twitter:

Zwicky har været ansat som kommunikationschef for Huawei i omkring et halvt år og nåede blandt andet at producere en række lærings-videoer til børn under titlen Tech med Tommy, hvor der med udgangspunkt i Huaweis produkter blev fortalt om teknologi i børnehøjde.

 

En serie af videoer, som Venstre-politikeren Michael Aastrup Jensen, uden held, forsøgte at få stoppet.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.