Hummer blev inden finanskrisen i 2007 associeret med ødselhed og overdreven macho-stil. I 2010 blev produktionen lukket ned, men her ti år efter, har GM genoplivet monsteret i en elektrisk udgave med navnet Hummer EV.
Den såkaldte ‘supertruck’ skulle egentlig have været præsenteret i maj måned, men det satte COVID-19 en stopper for. I stedet blev lanceringen udskudt til i nat, dansk tid, hvor både specifikationer, design og pris blev afsløret via et live-streamet event.
Hummer EV er præcis lige så brutal, som man kunne forvente. Også prisen, for den sags skyld. Den billigste udgave kommer til at koste 80.000 dollars, hvilket svarer nogenlunde til prisen på en Tesla Model X, der herhjemme koster 785.000 kroner. Den dyreste Hummer EV kommer til at koste 99.995 dollars, hvilket bringer en mulig dansk pris op på lige under en million. Altså inden dansk moms og afgifter.
Kabinen i Hummer EV Så er bilen til gengæld også spækket med lækkerier. Eksempelvis kan den bevæge sig som en krabbe. GM kalder det for CrabWalk og det betyder, at bag- og forhjul kan styre i samme vinkel ved lave hastigheder, hvilket gør det muligt at lave diagonale bevægelser med køretøjet i ufremkommeligt terræn. To kameraer under bilen og på fronten, kaldet UltraVision , skal også hjælpe bilens computer med at forcere terrænet.
GM planlægger, at der på sigt skal tilbydes tre forskellige varianter af Hummer EV (se skema nedenfor), men inden da kommer der en Hummer EV Edition 1, der kommer på markedet allerede næste år. Den får dog en skyhøj prislap på hele 112.595 dollars.
Hummer EV2 Hummer EV2X Hummer EV3X 79.995 dollars 89.995 dollars 99.995 dollars 400+ kilometer 482+ kilometer 550+ kilometer 625 hk 625 hk 800 hk Foråret 2024 Foråret 2023 Efteråret 2022
Det bliver i øvrigt kun de to X-versioner, der får CrabWalk . Af andre tekniske lækkerier kan nævnes:
35 eller 37 tommer Goodyear Wrangler Territory MT dæk. Adaptive Air Suspension , der kan hæve bilen 149 millimeter, så den nemmere kan forcere uvejsomt terræn.Undervognspanser, kaldet Underbody Armor , der er stålplader strategisk placeret, så de beskytter batteriet. GM fortæller ikke noget om bilens batteripakke, men lover en EPA rækkevidde på “over 350 miles” (mere end 550 kilometer) og en opladningshastighed på op til 350 kW takket været et 800-volt system. Det betyde, lover GM, at der kan fyldes 160 kilometer på batteriet på bare 10 minutter.
Det er naturligvis højst usandsynligt, at bilen kommer i normal handel herhjemme, men vi skal nok holde jer opdateret. I mellemtiden kan du læse mere om bilen hos GM i USA . Her kommer nogle billeder af krabaten (klik for større):