Gadgets

Husqvarna gør robotplæneklipperen mere intelligent

Med AI ombord stopper Husqvarnas robotplæneklippere for pindsvin, klipper tæt på legetøj og arbejder lydløst uden at forstyrre naboerne.

Drømmer du om en robotplæneklipper, der ikke bare undgår dine havemøbler, men også passer på dyrene i din have? Husqvarna har netop præsenteret en ny generation af robotplæneklippere med avanceret AI-kamerateknologi, der kan genkende både genstande og levende væsner – selv i mørke.

Det er der i for sig ikke noget nyt i. Men teknologien gør det muligt for robotten at ændre adfærd i realtid på grundlag af, hvad den ser. Det betyder, at hvis eet pindsvin eller en kat krydser dens vej, stopper den op og vender tilbage senere for at slå græsset. Til gengæld kan den klippe helt tæt på faste genstande som havemøbler og legetøj, så du slipper for de der irriterende totter af langt græs.

 

En anden stor nyhed er et infrarødt mørkesyn. Det gør, at robotten kan køre om natten uden at blænde naboerne med lys – og uden at skræmme nattens små dyr. Perfekt til dig, der vil have en velplejet græsplæne uden at tænke over, hvornår græsslåningen passer ind i hverdagen.

– Med det infrarøde mørkesyn kan klipperen arbejde både dag og nat uden at forstyrre hverken dig, dine naboer eller dyrelivet, siger Eric Norling, Director of Product Management hos Husqvarna.

 

Husqvarna lover også, at du ikke skal bekymre dig om overvågning eller datalæk. Alt behandles direkte i klipperen, og ingen personlige oplysninger gemmes eller sendes videre.

Den nye AI-teknologi bliver dog først tilgængelig i 2026. Men så vil den kunne bruges både i private haver og på større grønne områder. Allerede i år kommer en ny platform med modeller, der er forberedt til teknologien.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.