Gadgets

Hym Duo pladespilleren ligner Lego

Hym Duo er en pladespiller med aftagelig Bluetooth-højttaler – og den minder i mistænkelig grad om noget, der er udtænkt i Billund.

Et af de mere spøjse projekter, der er sluppet gennem kritiske Kickstarter-backeres nåleøje, er pladespilleren Hym Duo, der er oplagt til alle der vakler mellem vinyl og streaming. Duo er nemlig en kompakt pladespiller. Men det er også en Bluetooth-højttaler. Og de to dele kan endda skilles ad i bedste Lego-stil.

Selve pladespillerdelen ser måske nok en smule ustabil ud, men HYM Seed Audio der står bag opfindelsen, hævder at et unikt stabiliseringsystem hjælper den 80mm store pladetallerken med at minimere rystelser. Duo spiller i øvrigt både med 33 og 45 rpm.

 

Hym Duo fås i adskillige farver.

 
Samtidig har HYM fjernet den traditionelle modvægt på pickup-armen til fordel for en fjeder, der sørger for et nåletryk på 2,5 gram. Det skulle, sammen med Audio-Technica AT3600L-pickup’en give en forvrængning på mindre end 0,9 procent.

Understøtter også stereo

Der er kun en enkelt højttaler på Duo, men det er muligt at opnå stereo ved at koble to højttalere sammen via Bluetooth, fortæller HYM. Duo konfigurerer automatisk højttalerne til venstre og højre kanal.

 

Bluetooth-højttaleren kan også tages med ud i verden. Den har en batterilevetid på op til ti timer på en opladning. Bruges den som højttaler til pladespilleren er rækkevidden mellem hovedenheden og højttaleren 10-15 meter. Som om det ikke er nok, så har HYM også bygget den digitale assistent ind i Duo-højttaleren …

Hym Duo nåede sit mål på Kickstarter og de første enheder skulle efter planen rulle afsted medio december. Prisen er på 229 dollars – omkring 1.500 kroner uden moms og afgifter. Om og hvornår pladespilleren kommer til disse breddegrader vides ikke.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.