ElbilerTophistorie

Hyundai i10 erstattes af to mini-elbiler i 2024

Hyundai udvikler ikke bare en, men hele to billige elbiler som erstatning for i10'eren.

I juli måned fortalte Hyundais europæiske marketingschef, Andreas-Christoph Hofmann, at de arbejder på en billig elbil, specifikt til det europæiske marked. Men der kommer faktisk hele to mini-elbiler, meddeler Autocar. Nemlig både en direkte erstatning for hatchbacken i10, samt en mere SUV-inspireret udgave af typen crossover.

De to modeller vil dele platform, men det vides endnu ikke hvilken. Hyundais E-GMP-platform er sandsynligvis ikke egnet til køretøjer på størrelse med i10. I stedet spekuleres der i, at Hyundai er ved at udvikle en helt ny dedikeret EV-platform til de billigere køretøjer.

 

Målet er, at begge modeller skal sendes på markedet med en prislap på under 20.000 euro – 150.000 kroner. Produktionen skal starte i henholdsvis 2023 og 2024.

Oplysningerne bekræftes af det amerikanske firma BorgWarner, der i en pressemeddelelse fortæller, at de skal levere elektriske motorer til køretøjerne.

 

Mini-elbilerne kommer

Det er ikke bare Hyundai, der har kig på A-segmentet. Også den tyske Volkswagen-gruppe har rettet fokus mod mini-elbiler. Volkswagen ID Life skal sælges til samme pris. Den baseres på en fysisk mindre version af Volkswagens elektriske MEB-platform, får forhjulstræk og skal på vejene i 2025. I hvert fald ifølge planen.

Også Seat og Skoda arbejder på billige mikro-elbiler, baseret på den samme platform. Alle peger de mod 2025 som året, hvor modellerne materialiseres.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.