ElbilerTophistorie

Hyundai Ioniq 6: Her er den officielle rækkevidde

Ioniq 6 blev præsenteret tilbage i juni måned, men der har dog været begrænset med info hvad angår rækkevidden på de forskellige versioner. Nu har de afsløret hvor langt de forskellige modeller i programmet kan køre.

Op til 614 kilometers rækkevidde

 

Hyundai Ioniq 6 kommer i en Long Range model med et 77,4 kWh batteri, med enten baghjulstræk eller firehjulstræk. Derudover findes der også en Standard Range model med et mindre 53 kWh batteri og udelukkende baghjulstræk.

Ifølge Hyundai kan Ioniq 6 med det store batteri og baghjulstræk på 18-tommer fælge, køre op til 614 km (WLTP) på en opladning. På 20-tommer fælge reduceres rækkevidden til 545 km.

 

Long Range modellen kan også fås med firehjulstræk, med den store batteripakke. Rækkevidden er her opgivet til 583 km (18″ fælge) og 519 km med 20-tommer fælge.

Den formentlig billigste model i programmet bliver udgaven med et 53 kWh batteri og baghjulstræk. Selvom batteriet er forholdsvis lille, er Ioniq 6 meget energieffektiv. Her er rækkevidden opgivet til 429 km med 18-tommer fælge. Forbruget for denne model er kun på 13.9 kWh/100 km, hvilket gør den til en af de mest effektive elbiler, når den lander på markedet.

Rækkevidden for de forskellige Ioniq 6-modeller.
Kilde: Hyundainews.com

Lynhurtig opladning

 

Lige som forgængeren Ioniq 5, er Ioniq 6 bygget på E-GMP-platformen, med en 800 volt-arkitektur. Batteriet kan derfor oplades fra 10 til 80 procent på bare 18 minutter.

Ingen priser – endnu

Hyundai har endnu ikke offentliggjort priserne på Ioniq 6, men mon ikke de kommer snart, siden forsalget efter sigende er lige om hjørnet.

 

Ioniq 6 lander i Danmark i 2023.


Læs også: Google Pixel Watch er dukket op på Amazon – her er prisen

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.