ElbilerTophistorie

Hyundai klar med leasingpriser på Inster

Hyundai Inster kan privatleases for knapt tre tusinde om måneden.

Hyundai har annonceret, at deres nye elektriske SUV, Inster, nu kan privatleases fra 2.995 kroner om måneden. Tilbuddet inkluderer valgfri farve uden ekstra omkostninger og giver forbrugerne flere muligheder for at få fingrene i den kompakte, men rummelige elbil, som Hyundai har så store forventninger til.

Hyundai tilbyder to forskellige udbetalingsmodeller for privatleasing:

 

  • En udbetaling på 4.995 kroner, hvor den månedlige ydelse starter fra 3.195 kroner.
  • En højere udbetaling på 9.995 kroner, som sænker den månedlige ydelse til 2.995 kroner.

Leasingpriserne er baseret på en årlig kørelængde på 10.000 kilometer, men der er mulighed for at opgradere til 15.000 kilometer mod en merpris på 300 kroner pr. måned.

Over en treårig leasingperiode med den laveste månedlige ydelse på 2.995 kroner og en udbetaling på 9.995 kroner lander den samlede omkostning på 117.815 kroner. Ved køb er kontantprisen for Huyndai Inster fra 179.995 kroner, hvilket gør leasingaftalen til en mere økonomisk tilgængelig løsning på kort sigt, men potentielt dyrere for kunder, der ønsker at eje bilen på længere sigt.

 

Fokus på plads og udstyr

Hyundai har designet Inster med fokus på komfort og rummelighed, for at gøre bilen velegnet til både små og store familier. På trods af bilens kompakte ydre roses den af anmeldere for anstændig plads, også på bagsædet, hvor voksne kan sidde komfortabelt. Basismodellen, Essential, leveres med et omfattende standardudstyr, der inkluderer en 10,25-tommer touchskærm, adaptiv fartpilot, klimaanlæg og avancerede sikkerhedssystemer som automatisk nødbremse og aktiv vognbaneassistent.

Derudover skiller Inster sig ud ved at tilbyde 5 års garanti uden kilometerbegrænsning.

Hyundai Inster kan fås med to forskellige batteristørrelser:

 

  • Et 42 kWh-batteri med en rækkevidde på op til 327 km.
  • Et 49 kWh-batteri med en rækkevidde på op til 370 km.

Begge batteristørrelser er tilgængelige i udstyrsvarianterne Essential og Advanced. Derudover findes der en Cross-variant med 49 kWh-batteri, der tilbyder ekstra funktioner.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.