Koranske Hyundai Motors har at en ambitiøst mål om at levere et ekstremt energitæt lithium-ion batteri, baseret på LFP-kemi i 2025. Batteriet vil være billigt at fremstille, men vil have en energitæthed, der overgår selv de bedste eksisterende batterier, hævdes det.
Målet er nemlig at lave et LFP-batteri med en energitæthed på hele 300 Wh/kg. Det er ikke alene væsentlig bedre end nuværende LFP-batterier (90-200 Wh/kg), men også bedre end de dyrere batterier, baseret på NMC-kemi. De har i gennemsnit en energitæthed på 250 Wh/kg.
Der er flere fordele ved LFP-batterierne. De er markant billigere end NMC-batterier, da de ikke indeholder metaller som nikkel, kobolt eller mangan. De er også mere holdbare, og kan bedre håndtere varme, hvorfor de kan tåle hurtigere opladning. De er mindre brandfarlige, da de benytter en ikke-brandbar elektrolyt og sidst, men ikke mindst, kan de holde til flere ladecykluser; altså længere generel levetid.
Det nye batteri forventes at blive installeret i små til mellemstore elbiler, der i dag typisk er afhængige af nikkel-kobolt-mangan-batterier, skriver Korean Car Blog.
Med en lav produktionspris og høj energitæthed kan prisen på elbiler presses ned – og åbne for billige(re) elbiler med længere rækkevidde. En kombination, som bilproducenterne tørster efter, for at få gang i elbilsalget igen.
I øjeblikket er kinesiske virksomheder som CATL og BYD de dominerende leverandører af LFP-batterier med omkring 90 procent af markedet.