Den potente – og store – Hyundai Ioniq 6 med op til 614 kilometers rækkevidde kan nu købes for 324.995 kroner. Eller leases fra 3.895 kroner om måneden. Hyundai Danmark har nemlig sænket prisene på bilen endnu en gang. Det er tredje gang på mindre end år.
I februar blev der barberet 20.000 kroner af priserne på Ioniq 6. Denne gang ryger der yderligere 10.000 kroner af alle varianter – uanset valg af motor og udstyrsvariant.
Dermed er startprisen for en Ioniq 6 med 151 heste og en WLTP-rækkevidde på 429 kilometer kommet ned på 324.995 kroner. Vil man have en udgave med større batteri – og en rækkevidde på 614 WLTP-kilometer – starter prisen ved 349.990 kroner. Begge modeller er med 800 volt ladeteknologi, der muliggør markant hurtige opladning – helt op til 351 kilometer på bare 15 minutter.
Den komplette prisliste på Hyundai Ioniq 6 kan findes her .
For de kunder, der endnu ikke er helt klar til at købe en elbil, har Hyundai samtidig introduceret en kampagnepris på privatleasing af Ioniq 6. I den højeste udstyrsvariant, Ultimate, med det store batteri på 77,4 kWh, som giver bilen en rækkevidde på op til 614 kilometer fås nu fra 3.895 kroner om måneden, efter en udbetaling på 9.995 kroner.
Over tre år er det en samlet pris på 151.215 kroner. Altså langt under halvdelen af de 394.995 kroner, som bilen koster kontant.
Leasingprisen er baseret på 10.000 kilometer årligt og en minimumsleje i 12 måneder. For hver 5.000 kilometer ekstra, tillægges 300 kroner til den månedlige ydelse.
– Kampagnen gælder dog kun et begrænset antal, så man skal ikke vente for længe,” advarer Annegrethe Skovby, der er PR-manager for Hyundai Danmark.