TeknologiTophistorie

I dag sender Virgin Galactic betalende passagerer ud i rummet

Se med når Virgin Galactic senere i dag for første gang nogensinde sender betalende passagerer ud i rummet.

Virgin Galactic er kun timer fra at gennemføre deres første kommercielle rumflyvning nogensinde. Det sker klokken 17.00, når de første betalende passagerer sendes afsted fra Spaceport America i New Mexico, USA. Hele seancen streames, naturligvis, live, så alle kan følge med.

Dagens opsendelse er en kolossal milepæl for den engelske milliardær Richard Branson, der står bag Virgin Galactic. Det er knapt 20 år siden han stiftede selskabet med det formål at tilbyde rumturisme. Projektet har været forsinket af en række nederlag; ikke mindst da testpiloten Michael Alsbury døde i et styrt i 2014.

 

Men efter flere vellykkede testmissioner, meldes der altså klar til at sende betalende passagerer afsted senere i dag. Passagerlisten omfatter oberst Walter Villadei og oberstløjtnant Angelo Landolfi fra det italienske luftvåben og Pantaleone Carlucci fra Italiens nationale forskningsråd.

I modsætning til eksempelvis SpaceX benytter Virgin ikke en traditionel raket. I stedet bæres “rumfærgen” VSS Unity 15 kilometer op, af et andet fly, ved navn VMS Eve, hvorfra færgen sendes videre mod kanten af atmosfæren.

 

Rejsens højeste punkt er omkring 86 kilometer oppe. Herfra vil passagererne have et par øjeblikke til at nyde udsigten og opleve vægtløshed inde i kabinen. Hvorefter VSS Unity glide tilbage mod Jorden og lande samme sted, hvorfra den lettede. Hele turen varer omkring 90 minutter.

I denne video vises det frem, hvordan turen vil komme til at foregå.

Den næste opsendelse vil ske i august måned. Herfra vil Virgin Galactic begynde at sende de rumturister afsted, som i de seneste mange år har betalt store summer for oplevelsen. En billet koster op til 450.000 dollars – svarende til knapt 3,1 millioner kroner.

Man kan følge opsendelsen på Virgin Galactics hjemmeside, klokken 17.00 dansk tid.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.