Volkswagen deler flere info og et foto af ID Life konceptbilen, der skal være basis for den billigste af tyskernes elbiler. Den får en pris på mellem 20.000 og 25.000 euro, altså mellem 150.000 og 190.000 kroner, hvilket er mindst 10.000 euro billigere end ID.3. Bilen kommer i 2025 loves det.
Tegninger af ID Life blev første gang vist frem i september sidste år, men nu er det første ‘rigtige’ billede også kommet.
– ID Life er et første glimt gennem nøglehullet på vores lille el-klasse i fremtiden. Innovation, bæredygtighed og tidløshed er de tre ting, der driver os, fortæller Volkswagens chefdesigner Jozef Kabaň.
Den kompakte crossover er fremstillet af naturlige råmaterialer og genbrugsmaterialer. For eksempel er luftkammertekstilerne til taget og frontdækslet udelukkende lavet af genbrugsplastikflasker. Den klare lak til bilens chassis indeholder træspåner som naturligt farvestof og et organisk baseret hærdningsmiddel. Økologisk olie, naturgummi og risskaller er blot nogle af de råvarer, der bruges til at fremstille dækkene.
Foto: Volkswagen Interiøret følger også en konsekvent bæredygtig tilgang. Træet, der er indbygget i interiøret, kommer fra bæredygtigt skovbrug. Passagerer sidder på Artverlours Eco -sædebetræk, lavet af en høj procentdel af genbrugsmaterialer, et sekundært råmateriale, der produceres ved genanvendelse af plastaffald.
Foto: Volkswagen Bliver til ID.1 Som vi tidligere har skrevet, baseres ID Life på en fysisk mindre version af Volkswagens elektriske MEB-platform. Den får forhjulstræk og med sin 172 kW (234 hk) elmotor kan den accelerere fra 0 til 100 km/t på kun 6,9 sekunder. Planen er, at den skal have et 57 kWh batteri, der vil give en rækkevidde på omkring 400 kilometer.
Ifølge rygterne vil denne crossover få familienavnet ID.1. Den efterfølges af hatchback’en ID.2 to år senere. Men inden da vil Skoda lancere sin variant, der får navnet Elroq. Den kommer i 2024 og bliver brandets anden elbil efter Skoda Enyaq iV. Sådan siger rygterne i hvert fald.
Man kan læse mere om ID Life hos Volkswagen .
Endnu et billede af ID Life (foto: Volkswagen)