Google Assistant er desværre ikke lanceret i Danmark endnu – men når det sker i løbet af de næste måneder vil det ikke skorte på muligheder for at købe produkter med assistenten bygget ind. I dag har Harman så lanceret hele tolv forskellige højttalere med indbygget Google Assistant under både Harman og JBL brands’ene.
Soundbars og intelligente højttalere JBL Link er måske den mest avancerede serie af højttalere – der er både “almindelige” smart højttalere og højttalere med skærme. Og derudover en soundbar med indbygget Google Assistant og Android TV.
JBL Link-serien minus JBL Bar. JBL Link Bar er en ny soundbar, der gør dit Smart TV endnu smartere. Med indbygget Android TV og intelligensen fra Google Assistant, er denne Soundbar alt andet end almindelig. Ved blot at sige ”Hey Google”, får du adgang til uanede muligheder inden for blandt andet streaming af favoritserier, YouTube-videoer eller surfing på nettet. Det er stadig ikke offentliggjort hvornår JBL Link Bar og den valgfrie subwoofer lanceres i Danmark.
Intelligente højttalere Harman vil også være med, og har også en her serie af nye “smarte” højttalere – otte styk – i et design som de kalder “skandinavisk”. Harman Kardon Citation-serien kan kombineres og sættes sammen i forskellige kombinationer, så du kan få både multirum, multikanal og Google Assistent. Derudover er der ved lanceringen både grå og sorte versioner – og firmaet lover, at der kommer flere forskellige udgaver senere.
Harman Kardon Citation produktserien.